En 45-årig mand erkender ved Retten i Odense torsdag, at han producerede og solgte tonsvis af ulovligt fyrværkeri fra marts til december sidste år.
Han påstår imidlertid, at han var alene om at drive fyrværkerifabrikken i Krogbølle ved Otterup på Fyn, hvor politiet fandt 795 kilo kemikalier og 9450 færdige kanonslag.
Tre andre er tiltalt for at være medproducenter. En af dem er hans tidligere kæreste, som manden indrømmer vidste, hvad han lavede i maskinhallen i Krogbølle.
For at bevise deres indblanding i sagen afspiller anklager Klaus Holten Kristensen flere lydklip af de tiltaltes telefonsamtaler, som politiet aflyttede.
Mellem afspilningerne afhører han skiftevis de tiltalte.
- Der er ikke nogen beviser på, at det er dig. udlejeren har ringet til i nat. Der har været flere biler forbi, siger ekskæresten i en samtale med den 45-årige og fortsætter:
- Jeg må tage mig en tur til, når det bliver mørk for at skaffe alle papirerne af vejen. Du må ikke indrømme noget. Jeg benægter bare alt. De har slet ikke nogen beviser. Vi bliver nødt til at slå koldt vand i blodet.
I retten nægter både den 45-årige mand og kvinden, at hun var en aktiv del af fyrværkeriproduktionen.
Selv siger den 37-årige kvinde, at hun var imod at producere fyrværkeri, og ikke kunne stoppe kæresten i at drive den ulovlige fyrværkerifabrik.
Hun hjalp ham i stedet kun med at skabe en hjemmeside, hvor mænd kunne flirte med andre kvinder og se dem på webcam.
I et anden lydklip af en telefonsamtale mellem en 24-årig kvinde og hendes samlever på 33-år, der begge er tiltalt i sagen, nævner den unge kvinde også, at de skal benægte det hele.
- Vi sidder lige og tænker over, hvem der kunne have talt for højt. Kommer de (red. politiet) forbi her, siger vi bare, at det kender vi ikke noget til det, siger hun til sin samlever i telefonen.
Både ekskæresten og parret nægter sig skyldige i fyrværkeriproduktionen med den 45-årige, der er tidligere straffet for at levere kemikalier til en anden ulovlig fyrværkerifabrik.
I 2011 sprang den i luften og kostede to mennesker livet.
Der ventes dom i retssagen 22. september.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.