Siden sommerens kupforsøg i Tyrkiet er 14 danske friskoler blevet chikaneret på de sociale medier i en sådan grad, at mange forældre nu har trukket deres børn ud af skolerne.
Skolerne kædes sammen med Fethullah Gülen, deraf den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, beskyldes for at stå bag kupforsøget i Tyrkiet 15. juli.
Den sammenkædning har betydet, at 505 børn nu er blevet hevet ud af de dansk-tyrkiske friskoler siden skolestart. Det viser en rundringning, som DR Nyheder har foretaget til skolelederne fra de 14 skoler.
Antallet af udmeldelser fra de dansk-tyrkiske friskoler blev i midten af august opgjort til 366, efter at TV2 havde lavet en lignende rundringning. Mindre end en måned senere er det tal altså nået op på over 500.
Ifølge skolelederne skyldes størstedelen af udmeldelserne, at forældrene bliver presset af andre med tyrkisk baggrund til at tage deres børn ud af skolerne. Ellers vil de blive stemplet som Gülen-støtter og eksempelvis få problemer, hvis de rejser til Tyrkiet i fremtiden.
På Slagelse Privatskole kom reaktionerne allerede to dage efter sommerens kupforsøg i Tyrkiet skole, fortæller skoleleder Karabey Kara:
- Først fik vi hærværk på vores skole. Og vi skulle have startet skoleåret med 85 elever, men nu vi er nede på 55.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) opfordrer forældre til ikke at blande den tyrkiske konflikt ind i børnenes skolegang.
- Jeg kan kun opfordre til, at man lader eventuelle konflikter fra sit tidligere hjemland blive i hjemlandet, og ikke bringe det til Danmark, hvor vi jo har frit skolevalg, og hvor det er alle forældre og børn frit forundt at vælge den skole, man helst vil gå i.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.