Dansk Folkeparti stiller flere krav til en reform af gymnasierne forud for den kommende tids forhandlinger mellem partierne på Christiansborg.
Partiet mener, at der skal indføres et adgangskrav til gymnasierne for at sikre et højere fagligt niveau. Derudover skal en HF-eksamen ikke længere automatisk give adgang til universiteterne.
- Den største del af HF skal omdannes til en ny toårig forberedelsesklasse, som især er målrettet unge, der kommer lige fra 9. og 10. klasse. Denne forberedelsesklasse skal have 3 eller 4 som adgangskrav, og den skal ikke være adgangsgivende til universiteterne, men skal give adgang til langt de fleste proffesionsuddannelser, siger Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Marie Krarup, til Berlingske.
Derudover stiller Dansk Folkeparti krav om markant færre studieretninger og valgfag.
Men forhandlingerne bliver svære, for der er stort set lige så mange holdninger til indholdet i en ny reform, som der er partier.
SF og De Radikale stiller som krav, at de planlagte besparelser på gymnasierne skal tages af bordet.
- Det giver ikke nogen mening, at vi gør alt muligt for at løfte gymnasierne samtidig med, at de skal spare ti procent de kommende år og er i gang med at fyre lærere og er nødt til at skære talentforløb, matematikcamps, lektiehjælp og mentorordninger væk. Alt det, der giver trivsel og er med til at bryde den sociale arv, siger De Radikales uddannelsesordfører, Lotte Rod, til Berlingske.
Som en del af finansloven for 2016 blev det besluttet, at gymnasierne skal skære to procent af budgetterne hvert år i perioden 2016-2019.
Næste år bliver gymnasierne særlig hårdt ramt, fordi de oveni skal spare 3,5 procent, der går til at finansiere reformen af erhvervsuddannelserne.
Den tidligere SR-regering måtte for knap et år siden opgive at finde flertal til en reform af gymnasiet.
Denne gang skal undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) forsøge at skaffe mindst 90 mandater bag regeringens eget udspil, der endnu ikke er kendt i detaljer.
/ritzau/