Har du altid haft en lille højskoleforstander i maven, og er det måske nu du skal slå til. Snart bliver det nemlig muligt at købe din helt egen højskole.
Det skriver boligmediet Boliga.dk.
Det drejer sig mere præcist om den sønderjyske Musik og Teaterhøjskolen i Toftlund, der sidste år gik konkurs. Og derfor ryger den nu på tvangsauktion
Det betyder, at du nu har mulighed for at lægge et bud ind på ejendommen, der i næsten 40 år har fungeret som en højskole med blandt andet musik, sang, teater og nycirkus på skemaet.
Ejendommen har ifølge beskrivelsen på tvangsauktionssiden Itvang.dk 20 værelser, ni separate baderum og minimum 50 sengepladser.
Rekord få tvangsauktioner
Tvangsauktioner er i høj grad blevet mere af et særsyn i forhold til tidligere; sidste år blev der nemlig solgt rekord få ejendommen på auktion. Det viser tal fra Boliga.dk.
I 2022 blev der i alt handlet 403 ejendomme, der i BBR-registret blev noteret som solgt på tvangsauktion. Det er det laveste niveau siden 2007 - før finanskrisen - hvor der blot blev solgt 328 ejendommen på auktion.
Inden coronapandemien satte skub i markedet i 2020, blev der snildt solgt over tusind ejendomme på auktion om året. Da niveauet var på sit højeste i 2010, var det det over 4.000.
Auktionen for Højskolen i Toftlund finder ifølge Itvang.dk sted den 13. april i Retten i Sønderborg.
Se Musik og Teaterhøjskolen i Toftlund her
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.