Kodak er kommet ud med en advarsel om, at deres fremtidsudsigter "ikke ser for gode ud", hvilket naturligvis fik aktien, som allerede er lav, til at falde endnu mere, skriver CBS News.
Kodak blev stiftet af George Eastman i 1892 i New York. Allerede tidligt i firmaets historie, havde han en vision: "Kameraer skal være ligeså almindelige og enkle at bruge som en kuglepen".
Og firmaet sad nærmest alene på tronen i årtier med deres gule ruller film til både menigmand og professionelle fotografer. Og de små Instamatic-kameraer og engangskameraer blev solgt i millionvis over hele kloden.
I 1990'erne fik Kodak dog hård konkurrence fra japanske Fuji, og samme årti begyndte de digitale kameraer at vinde frem i bl.a. mobiltelefonerne. Det udhulede Kodaks forretningsgrundlag. Efter sigende så havde Kodak faktisk opfundet den digitale kamerateknik, men undlod både at tage patent eller videreudvikle det af frygt for at ødelægge sin business. Et fatalt og uigennemtænkt træk fra Kodaks side, som så har betydet, at konkursen er tæt på.
Ifølge CBS skylder har de en mange milliarder stor gæld og skylder ligeledes 1,5 mia. kroner i pensions-forpligtelser.
I dag producerer Kodak bl.a. farmaceutiske produkter udover filmruller og andet fotografisk udstyr.