Hvad gør uglemor, når reden er et stort rod, og hun også skal sørge for, at ungerne har noget gylp til morgenmad?
Hun har selvfølgelig brug for en hushjælp. Og i ugle-verdenen betyder det, at man flyver ud og henter en slange, der er blind.
I stedet for at spise slangen – som ellers plejer at være en ugle-delikatesse – bliver den sluppet fri i reden og sættes i sving med at rydde op.
Alle de ufordøjede rester fra uglernes mad, som ellers plejer at grise reden til, skal den skaffe af vejen. Hvis den gør arbejdet godt og pligtopfyldende, får den lov til at overleve og stikke af igen.
Men først når ungerne er vokset op og fløjet hjemmefra selvfølgelig.
Hushjælp-ordningen er god for både ugle og slange.
En undersøgelse lavet af professor Fred Gehlbach fra Taylor University i Texas viser, at i reder, hvor uglemor får sig en 'slange-butler', er ungerne sundere, og de har en større chance for at blive gamle nok til at flyve hjemmefra.
Slangen medvirker til ordningen mere eller mindre ufrivilligt, for ud over at den slipper for at blive fortæret som uglefrokost, får den også masser af føde, og så slipper slangen for at blive jagtet af andre dyr, mens den går til hånde i uglereden.
Frø som dørmand
Uglen er i øvrigt ikke det eneste dyr, som uddelegerer arbejde til andre dyr.
Nogle edderkoppe-arter har ikke selv tid til at passe på deres æg, så i stedet får de frøer til at holde myrer og andre skadedyr langt væk fra æggene. Som tak får frøerne masser af føde, og de får lov til at bo i edderkoppens hule.
For en frø er der tale om et dejligt, fugtigt penthouse med 24-timers sikkerhedsvagt. Edderkopppen holder nemlig alle frøens fjender på afstand.
Når to arter hjælper hinanden, kalder man det i biologiens verden, at de lever i symbiose.
»Det er en utrolig kompleks verden, vi lever i, og det er et kendt biologisk fænomen, at arter hjælper hinanden,« fortæller Katrine Friholm, zoolog i Københavns Zoo. Der er dog ikke nødvendigvis tale om bevidst, intelligent tænkning fra dyrenes side men derimod om evolution for fuld skrue.
Når to arter hjælper hinanden, har deres afkom en større chance for at overleve. Derved bliver de gener, som gør samarbejdet muligt, ved med at overleve. Generne giver nemlig deres ejermand en stor fordel i kampen om at overleve.
»Det kræver de helt rigtige sammenfald. De rigtige to arter, skal møde hinanden på det helt rigtige tidspunkt. Men naturen er utroligt intelligent, og evolutionen er en utroligt kompliceret størrelse,« forklarer Katrine Friholm.