Fra flere sider lyder der nu stærk kritik af, at offentlige virksomheder som DSB, Naviair og Hofor har meldt sig ind i Dansk Industri (DI). Arbejdsgiverforeningen er så politisk, at offentligt ejede selskaber ikke bør være medlemmer af den, mener flere aktører.
- Dansk Industri opfører sig som et politisk parti, der bare ikke stiller op til valg. Dansk Industri politiserer og intervenerer hele tiden i politikdannelsen, siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, der er professor på Aalborg Universitet, til Ugebrevet A4.
Penge til blå partier
Af partiernes regnskaber kan man se, at arbejdsgiverorganisationen DI giver stor økonomisk støtte til Venstre, Konservative, Radikale Venstre - og tidligere også Liberal Alliance.
På baggrund af henvendelsen fra Ugebrevet A4 vil det statsejede selskab for lufttrafikstyring Naviair tage en diskussion af den partistøtte, der ydes gennem Dansk Industri.
- Vi har ikke fravalgt partistøtten, men det vil vi da overveje, siger Bo Pedersen, kommunikationsdirektør i Naviair.
Udover Naviair har også DSB og forsyningsselskabet Hofor, som ejes af en række kommuner i Københavnsområdet, meldt sig under Dansk Industris blå faner.
DSB og Hofor har frameldt sig støtten til politiske partier, men det er slet ikke det afgørende for arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen:
- Ved at melde sig ind i Dansk Industri kommer offentlige selskaber direkte til at støtte og indirekte til at bruge skatteborgernes penge på at fremme bestemte politiske synspunkter. Det skal offentligt ejede virksomheder ikke.
Politisk slagside
Også Dennis A. Jørgensen, der som formand for HK Jernbane & Trafik repræsenterer 1.000 DSB-ansatte, finder medlemsskabet problematisk. Af flere grunde.
- Dansk Industri har en politisk slagside, som gør det svært at forsvare DSB's medlemsskab. Derudover skaber det usikkerhed, fordi medarbejderne pludselig skal splittes op på forskellige overenskomster.
Ole Helby Petersen, der er professor på Center for Forskning i Offentlig-Privat Samspil på RUC, mener ikke nødvendigvis, at DI-medlemsskabet udgør et problem, for det er uklart, hvor stor en del af kontingentet, der går til "politisk interessevaretagelse".
Men han mener, at samfundet sætter virksomhederne i et svært krydspres, hvor der er modstridende krav:
- På den ene side skal de offentligt ejede virksomheder i stigende grad arbejde på markedsvilkår i konkurrence med andre. Og som en markedsbaseret arbejdsgiver er det relevant at have en arbejdsgiverorganisation i ryggen. På den anden side skal de som offentligt ejede virksomheder tjene alle.
DSB: Vi blander os kun i transport
DSB's administrerende direktør Flemming Jensen peger på, at DI-medlemsskabet er en del af virksomhedens strategi om at gøre DSB mere markedsorienteret.
- DI er en stor organisation, og de har også et ben, hvor de støtter visse politiske partier, men vi er der af nogle andre årsager. På samme måde, som du kan framelde partistøtte i en fagforening, så siger vi, at det er ikke der, at vi som offentligt ejet virksomhed skal engagere os.
DI tager politisk stilling til kontanthjælpsloft, SU, skat og så videre. Er det ikke en form for politisk aktivitet?
- Når vi kigger på, hvad der er det vigtige for DSB, så er det ikke det. Så er det rigtigt, at DI også har en lang række andre ting, de arbejder med. Det DI har holdninger til, det er, hvordan man skaber så sundt et arbejdsmarked i Danmark totalt set. Der er jo dele af de debatter, vi skal blande os i, og så er der andre, vi holder os ude af.
DSB oplyser til Ugebrevet A4, at kontingentet til Dansk Industri sidste år samlet set lå på 4.351.550 kroner ekskl. moms.
Det dækker kontingent for DSB SOV og DSB Vedligehold.