Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Som leder skal man sætte kursen og sikre, at alle medarbejdere kan se sig selv i strategien. Derfor inviterer Lederne København Nord til konference om konkrete og anvendelige ledelsesværktøjer til god personaleledelse. Konferencen finder sted torsdag den 6. oktober klokken 13 på Klampenborg Galopbane. På konferencen får ledere et indblik i, hvordan man bliver i stand til at skabe og fastholde en god udvikling og gode rammer for medarbejderne.
Oberst Kim Kristensen har gennem en lang militærkarriere udmærket sig som leder i både Kosovo og Afghanistan og er nu dronningens ceremonimester. Kim Kristensen er kendt for sin karisma, støtte til sine medarbejdere og moderne ledelsesstil, som kommer til udtryk gennem anerkendelse af medarbejdere og mental tilstedeværelse. Kim Kristensen er Ridder af Dannebrog og har modtaget Ledernes pris som Årets Leder i 2009.
Kim Kristensen suppleres af HR direktør hos McDonald's Danmark Mette Hybschmann og Roskilde Festivals tidligere CEO Henrik Rasmussen. Mette Hybschmann er på ottende år en del af en involverende ledelseskultur hos McDonald's, som har skabt glade medarbejdere og bedre service. McDonald's er tre år i træk blevet kåret til Danmarks bedste arbejdsplads.
Henrik Rasmussen har siden 2002 arbejdet som CEO for Roskilde Festival. Han har årligt motiveret 32.000 frivillige til at yde deres bedste under omstændigheder, hvor det er svært at opbygge relationer og belønne medarbejdere.
Afdelingsformand for Lederne København Nord Henrik Tarris ser frem til, at høre tre meget forskellige typer af ledere fortælle ompersonaleledelse.
- Personligt glæder jeg mig især til at høre Kim Kristensen, som gennem sin karriere har ledet under ekstreme forhold både nationalt og internationalt. Jeg tror, at han har mange input til, hvordan man agerer i sådanne situationer, samt hvordan man omsætter denne erfaring i andre ledelsesmæssige sammenhænge, siger Henrik Tarris.
Konferencen på Klampenborg Galopbane er udsolgt. Information om konferencen kan findes på www.lederne.dk/konferencer.
Kontaktoplysninger
Henrik Tarris
Afdelingsformand
Lederne København Nord
Tlf. 21 48 47 59
E-mail: henrik.tarris@lederne.dk
Nicolai Fiil
Pressemedarbejder
Lederne
Tlf. 32 83 34 43
E-mail: nfi@lederne.dk
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.