Da dronning Margrethe onsdag gik om bord på Kongeskibet Dannebrog, markerede det begyndelsen på en særlig sejlsæson.
I år er det 90 år siden, at Kongeskibet Dannebrog overtog tjansen som kongeskib fra den tidligere hjuldamper.
Det nuværende kongeskib blev søsat den 26. maj 1932.
Skibets ni årtier på havet har ifølge Kongehusets oversigt over Dannebrogstogter budt på et hav af rejser indenlands, men også til Grønland og Færøerne.
Kongeskibet Dannebrog fungerer som privat og offentlig residens for den kongelige familie, når de er på sommertogt eller på officielle besøg.
Dronningen gik officielt om bord på Kongeskibet Dannebrog ved Nordre Toldbod i København onsdag klokken 11.00.
Ved ankomst til kongeskibet modtog dronningen en buket blomster. Skibet sejlede herefter mod Helsingør med salut ved Kronborg klokken 15.00.
Ifølge Forsvarets hjemmeside er Kongeskibet Dannebrog typisk sejldygtig fra april til oktober.
Det nuværende kongeskib afløste den tidligere hjuldamper for 90 år siden. (Arkivfoto). Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Kongeskibet Dannebrog administreres af Dronningens Jagtkaptajn, fremgår det af Kongehusets hjemmeside.
Den fulde besætning tæller over 50 besætningsmedlemmer.
Besætningen består af ni officerer, syv sergenter, to konstabler og 36 til 39 værnepligtige.
Dronningens sejlsæson byder i år foreløbig på en tur forbi Helsingør, Anholt, Aarhus, Slagelse og Smålandsfarvandet, fremgår det af Kongehusets oversigt over Dannebrogstogter.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.