Han stod bag elskede serier som "Taxa", "Rejseholdet", "Krøniken", "Forbrydelsen" og "Borgen".
Nu er han død.
DR-legenden Ingolf Gabold blev 83 år.
Det fortæller eb.dk.
På DR-nyheder skriver Bjørn Ericsen, der var tv-direktør i DR fra 1996 til 2022, blandt andet.
- En stille død i favnen på sin kyndige og smukke hustru, Kikke, og med sine børn omkring sig. De har reddet ham før. Efter blodpropper og nederlag. Nu har de sagt endegyldigt farvel til hans ukuelighed, lyder det blandt andet.
Bjørn Ericsen fortsætter.
- Jeg ansatte rigtig mange mennesker i mine seks år som TV-direktør i DR. Mange gode, men den lykkeligste hed Ingolf. Han gjorde "Taxa" færdig og så fulgte "Rejseholdet", "Nikolaj og Julie", "Krøniken", "Ørnen", "Forbrydelsen", "Borgen", "Broen" og meget, meget mere.
Ud over titlen som dramachef på DR var Ingolf Gabold også komponist i mange år, programdirektør på DR, arbejdet for TV 2, TV3, TvDanmark, ligesom han også har forfattet en roman.
I 2003 blev han Ridder af Dannebrog - og så har han lagt navn til Ingolf i Cirkeline.
Den 83-årige tidligere dramachef efterlader sig en hustru og tre børn.