Filmtitlen stjernekrigen har fået en helt ny betydning, efter at den amerikanske rumorganisation har fanget to galakser i voldsom slåskamp ude i rummet.

Et gigantisk sort hul i midten af den ene galakse, som forskerne har døbt dødsstjernegalaksen , udsender en kæmpeslange af røntgenstråling, der er 20.000 lysår lang, og som borer sig gennem den anden galakse.

Det er første gang, forskerne ser denne voldsomme opførsel fra galakserne ude i rummet, og strålen er katastrofal for de stjerner og planeter, den rammer.

»Hvis Jorden var blevet ramt af en lignende gigantisk stråle, så ville hele vores atmosfære blive zappet væk. Kæmpestrålen ville flå ozonlaget væk og bombardere alt liv med gamma og røntgenstråling,« siger Kristian Pedersen, astrofysiker ved Dark Cosmology Centre på Københavns Universitet.

Kræft hos alle

»Det minder om effekterne efter et såkaldt gammaglimt fra døende stjerner. Lige når beamet kommer, så ville alt liv på den side af kloden, der vendte mod strålen, blive udslettet. Det ville vare omtrent ti år, før ozonlaget var kommet tilbage, og alle efterladte levende organismer ville have kræft. Men heldigvis er det uhyre usandsynligt, at vi bliver ramt af den slags grimme bæster,« siger Kristian Pedersen. De to galakser ligger nemlig millioner af lysår fra os og vi har heller ikke dødsstjerner i vores mælkevej, der vil slynge gamma-glimt efter os.

Danner måske ny jord

I et kontor på salen under Dark Cosmology Center sidder til gengæld en anden astrofysiker, der gnider sig i hænderne i øjeblikket.

»For mellem stjernerne og planeterne i galaksen ligger der skyer af gas. Og når strålen rammer gassen, så falder den sammen under trykket og bliver til stjerner. Rundt omkring i en skive om den nyfødte stjerne vil stjernestøvet herefter fortætte sig til planeter. Og så er der uanede muligheder for helt nyt liv,« siger Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Instituttet, som har jagtet jordlignende planeter i mange år.

Det tager dog en rum tid at danne sådan en ny planet, og derfor ser vi ikke nogen i vores tidsalder. Uffe Gråe Jørgensen er ellers en tålmodig mand.

Siden 2002 har han fire måneder om året nat efter nat siddet og spejdet ud i rummet gennem den danske stjernekikkert i Chile. Det har ført til fundet af blot fire jordlignende planeter - heriblandt den mest jordlignende tvilling, videnskaben har set, som den danske forsker fandt i 2005 og blev verdenskendt for.

Den er sandsynligvis dækket af is og ubeboelig, da den har minus 200 grader celcius ved overfladen - og er særdeles langt væk.