Nu havde vi lige vænnet os til skyfri himmel og varmegrader som sydpå, men bare rolig.
Det danske vejr er næsten som det plejer.
På tærsklen til årets store feriemåned, lover DMI endnu engang mere ustadigt vejr.
I aften og natten til fredag kommer der både regn og byger - og hen over weekenden lover DMI både blæst, regn, byger og lavere temperaturer.
Fredag:
I de østlige egne først skyet med regn eller byger, ellers tørt og efterhånden nogen sol.
Temperaturer mellem 18 og 22 grader, og let til frisk vind fra vest og nordvest, ved kysterne i Nordjylland op til hård vind.
Om natten først klart, men efterhånden bliver det mest skyet vestfra og sidst på natten kommer regn eller byger til Vestjylland. Temperaturer mellem 12 og 17 grader.
Lørdag:
Først på dagen i de østlige egne mulighed for lidt sol, og på Bornholm nogen sol, ellers bliver det skyet med regn eller byger vestfra.
Temperaturer mellem 17 og 21 grader,.
Om natten opklaring fra vest med vekslende skydække og enkelte byger. Temperaturer ned mellem 12 og 16 grader.
Søndag:
Vekslende skydække med stedvis regn og byger. Dagtemperaturer op mellem 17 og 21 grader, om natten ned mellem 10 og 15 grader.
Jævn til frisk vind fra vest og sydvest, ved kysterne op til hård vind og ved Vestkysten efterhånden stedvis kuling.
Mandag:
Vekslende skydække med regn og byger, der stedvis kan være kraftige og med torden.
Dagtemperaturer mellem 15 og 20 grader, om natten ned mellem 12 og 15 grader.
Jævn til hård vestlig vind, ved kysterne op til kuling med kraftigere vindstød, i løbet af natten lidt aftagende vind vestfra.
Tirsdag:
Nogen sol, men også byger.
Dagtemperaturer op mellem 18 og 23 grader.
Jævn til hård vind omkring vest, der aftager til let til frisk vind.
Til natten tørt og mest klart. Temperaturer ned mellem 13 og 18 grader.