Vejret rammer forskelligt rundt i landet i dag.
Mange steder skinner solen og temperaturen kan nærme sig 25 grader, men enkelte steder kan det blive meget vådt.
DMI melder således om risiko for skybrud enkelte steder.
I et varsel udsendt tirsdag lyder det.
- Der er frem til i aften 18.00 risiko for kraftige regn- og tordenbyger, der kan give lokale skybrud på Bornholm
Et skybrud er, når der et sted falder mere end 15mm regn på 30 minutter.
Varm luft strømmer op over landet med mulighed for byger.
De kraftige byger ventes mest på Bornholm.
Fra i aften vil risikoen for skybrud være overstået.
DMI følger løbende situationen og opdaterer om nødvendigt.
Ifølge vejrtjenesten er der fra i morgen og de kommende dage udsigt til en del sol og kun enkelte byger.
Både onsdag, torsdag og fredag loves temperaturer mellem 18 og 25 grader.