Hvis alle skoler kunne følge eksemplet fra de fem bedste kommuner i landet, vil der kunne frigøres undervisningstimer svarende til 2.750 ekstra lærere, svarende til 1,9 mio. ekstra undervisningstimer årligt.

Det konkluderer DI i en rapport, men Danmarks Lærerforening tager afstand fra DI's forslag.

Udgangspunktet for forslaget er en beregning, der viser, at lærerne underviser i 36 pct. af den samlede arbejdstid. I de kommuner, hvor undervisningstiden er højest, undervises der i 37,6 pct. af arbejdstiden, mod 30 procent i de kommuner, der har lavest undervisningstid. 25 procent af kommunerne ligger over den gennemsnitlige undervisningstid.

"Kunne man komme op på det antal timer, de bedste kommuner evner, ville man kunne løse de voldsomme problemer, vi står overfor i forhold til lærermangel," siger forskningspolitisk chef i Dansk Industri, Charlotte Rønhof, til berlingske.dk.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er ikke imponeret over forslagene fra DI.

"For det første snakker de om en forældet arbejdstidsaftale, og vi har lavet en ny aftale, som man er i fuld gang med at implementere. For det andet er disse sammenligninger ofte som at sammenligne æbler og bananer," siger Anders Bondo Christensen.

At nogle kommuner kommer op på et meget højt undervisningstimetal skyldes ifølge lærerforeningens formand blandt andet, at man har stoppet efteruddannelsen af lærerne.

"Det er næppe hensigtsmæssigt i længden, hvis man sætter efteruddannelse og den slags aktiviteter i bero. Den slags primitive sammenligninger, kan vi ikke bruge til noget," siger Anders Bondo Christensen.

Ifølge Charlotte Rønhof bruger DI de samme tal som regeringen.

"Aftalerne er først ved at blive indgået mellem kommunerne og de regionale lærerkredse, og træder i kraft med skoleåret 2009/10, hvis de bliver enige. Det er derfor vigtigt, at kommunerne nu i disse forhandlinger er klar over, at 25 pct. af dem får mere undervisning til eleverne end andre," siger Charlotte Rønhof.