Kommunerne skal nok lave den rigtige vurdering, så syge og svage kontanthjælpsmodtagere ikke vil blive afkrævet 225 timers arbejde.
Det siger Bent Bøgsted, som er beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, til Avisen.dk.
Som Avisen.dk skriver i dag, bliver ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere, altså dem med andre problemer end arbejdsløshed, også omfattet af kravet om at arbejde 225 timer om året. Kun hvis kommunen konkret vurderer, at borgerens arbejdsevne er for lav, er borgeren fritaget. Reglen er en del af kontanthjælpsaftalen, som regeringen har forhandlet med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative.
DF: De fleste vil ikke blive ramt
Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti har flere gange sagt, at de syge ikke bliver ramt. Hvordan kan I så gå med til den aftale?
- Jeg synes ikke, det er det store problem. For det er såre enkelt: Dem, som ikke er i stand til at arbejde, vil heller ikke blive ramt.
Men reglen gælder jo også for dem, der ikke er jobparate?
- Ja, men langt de fleste af dem vil ikke blive ramt, for der vil kommunen vurdere, at de ikke er i stand til at arbejde.
Satser på kommunernes dømmekraft
Hvorfor så ikke bare sige, at det her kun skal ramme de jobparate? Hvorfor skal de ikke-jobparate vurderes igen?
- Der kan være nogle i den gruppe, som godt kan tage et job. Nogle mangler måske bare lidt, måske udlændinge, der mangler de sidste danskkundskaber, eller folk som har svært ved at sælge sig selv til arbejdsgivere. De vil godt kunne arbejde, hvis de bare får noget ekstra hjælp, og det står der i aftalen, at de skal have.
Men der er vel en grund til, at de ikke er jobparate?
- Jamen, vi ikke sidde herinde og vurdere, hvorfor hver enkelt ikke er jobparat. Så det må være op til kommunerne at vurdere. Og er man syg eller har psykiske problemer, så har man jo også en lægeerklæring på det, og så skal man ikke rammes af det her.
Nu har vi jo hørt masser af eksempler på, at kommunerne vurderer syge mennesker forskelligt. Stoler du på, at kommunerne laver den rigtige vurdering?
- Det vil jeg da satse på, at de gør. Jeg ved godt, at der har været nogle sager, hvor der er store forskelle mellem kommunernes vurdering, men jeg vil da håbe, at kommunerne lever op til det, der forventes.
Sagsbehandlerne kan se det i papirerne
Så kommunerne skal vurdere alle igen, og de skal hjælpe dem, der er i fare for at blive ramt, endnu mere med jobsøgning. Det lyder som om kommunerne får en masse ekstraopgaver?
- Mange af dem, der ikke er jobparate, er der ingen grund til at vurdere igen. Der kan kommunerne bare se ud fra papirerne, at de mennesker er syge, eller har nogle problemer og derfor ikke vil kunne leve op til kravet, og så skal de undtages. Og så vil jeg forvente, at kommunerne i forvejen har løbende kontakt til de personer, så de alligevel løbende kan vurdere det.
- Og med hensyn til det med at hjælpe dem i job, det skal kommunerne jo i forvejen. Det vil altid kunne betale sig, for det er jo en kæmpe gevinst for kommunen, hver gang de får en arbejdsløs i job.
Så kommunerne får ikke ekstra midler til at løse de her opgaver?
- Nej, for det burde ikke være nødvendigt. Det er opgaver, de i forvejen skal løse.
Dem, som ingen arbejdsgivere vil have
Men nogle af de ikke-jobparate vil kommunen måske skulle bruge rigtig mange ressourcer for at få i job?
- Ja, men så er vi også der, at hvis det er så svært at få den her person i job, og ingen arbejdsgivere vil have ham, så er det også der, hvor kommunen må indse, at den her person måske ikke bør rammes af det krav, men fritages.
Hvorfor ikke bare beholde skillelinjen mellem jobparate og ikke-jobparate og sige, at kun de jobparate rammes?
- Fordi det ikke er op til os at bedømme, om hver enkelt kan leve op til det. Det må sagsbehandlerne gøre. Men vi har så vidt muligt taget højde for, at det ikke rammer de syge.