Regeringens nye krav om, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde i mindst 225 timer om året for ikke at blive trukket i ydelse, risikerer at ramme handicappede, mennesker med psykiske problemer og andre socialt udsatte urimeligt hårdt.
Sådan lyder kritikken i de høringssvar til lovændringen, som en række forskellige organisationer er kommet med.
Rigtig mange kontanthjælpsmodtagere med handicap, misbrug eller psykiske problemer vil nemlig ikke kunne leve op til kravet, og derfor blive straffet økonomisk, frygter organisationerne.
- Generelt oplever vi, at arbejdsgiverne ikke ligefrem står med åbne arme i forhold til at ansætte arbejdsløse med handicap i ordinære stillinger. I dag forventer arbejdsgivere, at nyansatte er fuldstændig klar og kan arbejde effektivt fra dag et, siger Thorkild Olesen, som er formand for Danske Handicaporganisationer, til Avisen.dk.
Bred kritik: Alle ikke-jobparate bør fritages
Kritikken i høringssvarene kommer både fra organisationer, der repræsenterer forskellige socialt udsatte grupper, og fra fagforeninger og socialrådgivere.
Hvis lovændringen vedtages, skal kontanthjælpsmodtagere arbejde mindst seks uger om året i ustøttet beskæftigelse. Kommunerne skal konkret vurdere, om arbejdsløse, som ikke er jobparate - for eksempel på grund af misbrug, sygdom eller psykiske problemer - har så ringe arbejdsevne, at de skal fritages for kravet.
Men den definition er for svag, lyder kritikken fra mange af organisationerne, som opfordrer regeringen til en enten at definere gruppen tydeligere direkte i lovteksten eller trække stregen ved at fritage alle de kontanthjælpsmodtagere, som kommunerne allerede har vurderet som ikke-jobparate.
"En ladeport af fortolkninger"
Blandt andet udtrykker Dansk Socialrådgiverforening i sit høringssvar bekymring for, "at nogle kommuner vil underinplementere undtagelsen, da den ikke er tydelig nok defineret i selve lovteksten".
- Som det er formuleret nu, er det en gummiparagraf, som åbner en ladeport for fortolkning. Og så kan man spørge, hvor de menneskers retssikkerhed er, siger Majbrit Berlau, som er formand for Dansk Socialrådgiverforening.
Hun tilføjer, at det er virkelighedsfjernt at tro, at mennesker, som i forvejen er vurderet ikke-jobparate på grund af for eksempel fysisk eller psykisk sygdom uden videre kan tage et sommerjob som jordbærplukker.
Chefer står ikke i kø for at ansætte psykisk syge
Foreningen Bedre Psykiatri er også skeptiske over for arbejdsgivernes interesse for uden videre at ansætte psykisk syge og andre socialt udsatte ledige i ordinære job.
"Man fristes til at spørge, hvilken arbejdsgiver vil ansætte personer i ordinær beskæftigelse, der har så store og komplekse problemer i bagagen - som manglende ressourcer, kompetencer og ikke mindst sygdom," skriver foreningen i sit høringssvar.
- Arbejdsmarkedet er blevet mindre rummeligt. Vi tror ikke, arbejdsgiverne vil stå i kø for at ansætte psykisk syge, heller ikke selvom det kun er for seks uger, uddyber Bedre Psykiatris generalsekretær Thorstein Theilgaard.
Samme kritik og bekymring går igen i høringssvarene fra blandt andet Rådet For Socialt Udsatte, de hjemløses organisation Sand og hovedorganisationerne LO og FTF.
Kommunernes Landsforening bakker også op om, at skillelinjen bør være som i dag, så ikke-jobparate fritages for kravet, både for borgernes skyld, og for at lette kommunernes administration.
Venstre: Undtagelsesreglen vil redde de svageste
Regeringen mener dog ikke, der er grund til at frygte, at de svageste kontanthjælpsmodtagere rammes af reglen.
- Personer med en så begrænset arbejdsevne, at kommunen ud fra et konkret skøn vurderer, at de pågældende ikke vil kunne arbejde 225 timer inden for et år på det ordinære arbejdsmarked, undtages. Reglen svarer til den undtagelsesregel, der gjaldt for den tidligere 225 timers regel, som blev afskaffet pr. 1. januar 2012, lyder det i et skriftligt svar fra Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen.
Avisen.dk har spurgt, hvorfor regeringen ikke sætter skillelinjen, så ikke-jobparate automatisk fritages, og om regeringen har tænkt sig at følge opfordringerne fra de mange forskellige organisationer om at gøre netop det. Det er Hans Andersen (V) imidlertid ikke vendt tilbage med et svar på.