I 1877: »Vil De være så venlig at tage Deres høje hat af, jeg kan ikke se teaterforestillingen?«

»Naturligvis og undskyld ... Det er en forglemmelse, det skal ikke ske igen.«

I 1977: »Vil du ikke gå bagved os, du er højere end både mig og mit barn, vi kan ikke se noget.«

»Jo selvfølgelig, der er jo ikke meget ved at komme her, hvis man ikke kan se noget, og arrangementet er jo især lavet til børn.«

I 2007: »Jamen havnen er jo fuldstændig klistret til med nybyggeri, vi kan ikke se vandet og skibene længere.«

»Det er bare ærgerligt, vi har betalt i dyre domme for at kunne bo her, så det er ikke vores problem.«