Det går fremad i verden, men udviklingen er på ingen måde sikret. Faktisk kan de positive fremskridt blive til tilbagegang, hvis ikke klodens folk får styr på miljø- og klimaforandringer.
Indsatsen for at skabe bæredygtig udvikling skal fokuseres på prævention, sundhed, uddannelse, økonomiske fremskridt og lighed mellem kønnene.
Historisk set er der sket enorme fremskridt siden 1970 med 41 procent for hele verden og 61 procent for de laveste på skalaen. Der er sket markante fremskridt indenfor uddannelse, sundhed og indtægter.
72 lande er de seneste fem år kravlet op ad listen med Cuba, Venezuela og Tanzania i spidsen, mens 72 andre er droppet med Kuwait og Finland som de hårdest ramte. Blandt danske bistandsmodtagere er kun Ghana højdespringer.
Hitliste for udvikling
FNs udviklingsorganisation, UNDP, har udgivet sin årlige mammut bestseller, der følger menneskehedens udvikling i 187 lande. Højest på listen står Norge, Australien og Holland – nederst DR Congo, Niger og Burundi.
Danmark er nummer 16. Det brugte indeks er forandret, så man kan ikke sammenligne landes placering på human indekset med sidste års tal.
Et land som USA styrtende rigt og befinder sig som nr. 4, men der er stor ulighed i den skrantende økonomiske supermagt. Mange mennesker får ikke uddannelse, ingen sundhedstilbud og er ludfattige.
Tager man statistisk hensyn til denne ulighed, en vigtig faktor i human udvikling, dropper USA ned til nummer 23. For Danmark gælder det, at vi stiger fra nummer 16 til 12 på grund af mindre ulighed.
Ulighed
Den grundlæggende indeks for UNDPs humane udviklings bygger på faktorer som skolegang, forventet levetid og folks indkomster. Ulighedsindekset tager hensyn til, at der som i USA er forskelle på folk. En gennemsnitlig person for et land er meningsløs, når der både er gadefolk og milliardærer.
Ulighed er taget til i verden. Fordelingen af indkomster i verden er forværret. Latinamerika er klodens mest ulige region, selv om både Brasilien og Chile gør det bedre end tidligere. Når det drejer sig om forventet levetid er Latinamerika dog meget mere lige end Afrika syd for Sahara og Sydasien.
Trods fremskridt er de seneste år, blandt andet gennem indsatsen rettet imod 2015-målene, er forholdene stadig forfærdelige i bunden af verdenssamfundet, hvor bundskraberne alle er fra Afrika syd for Sahara.
Landene med den værste placering er blandt dem, hvor sygdomme som malaria og Aids, der kan kureres, reducerer den forventede levetid. I mange af de lande forværres forholdene af væbnede konflikter.
I bunden finder man DRC Congo, hvor tre millioner mennesker er kommet af dage på grund af krig og medfølgende sygdomme, de seneste år. Landet er også vært for histories største fredsbevarende indsats fra FNs side.
[pagebreak]Mellem kønnene
Ikke overraskende topper Nordeuropa listen over lande med kønslig lighed. Sverige er først efterfulgt af Holland, Danmark, Schweiz, Finland, Norge, Tyskland, Singapore, Island og Frankrig.
Yemen er i bunden af de analyserede 146 lande for her får kvinder hverken uddannelse, plads i besluttede organer som parlamentet eller mulighed for at tage et job. Selskabet i bundet omfatter også Chad, Niger, Mali, DRC Congo og Afghanistan.
I Afrika handler ulighed om uddannelse og dødelighed ved fødsel og graviditeter blandt børn. I Sydasien skyldes uligheder mest mangel på uddannelse, repræsentation i samfundets besluttende organer og deltagelse på arbejdsmarkedet.
Fattigdom
UNDP har studeret fattigdom på familieplan for at se, hvor mange har fornødenheder som rent vand, brændsel og adgang til sundhedstjenester. Fattigdom hænger også sammen med boligforhold og goder som potter, pander og mobiltelefoner.
Målingerne af fattigdom efter flere faktorer end indkomst viser, at omkring 1,7 milliarder levede i multidimensional fattigdom det sidste årti. De 109 målte lande havde tilsammen 5,5 milliarder indbyggede. Altså var en tredjedel af deres samlede befolkning fattig.
Af de multidimensionale fattige i Afrika og Sydasien mangler 85 procent adgang til basale sanitet og endnu flere har ikke råd til rent ikke-forurenende brændsel.
Når udviklingsorganisationer taler om at hæve folk ud af ekstrem fattigdom skal deres indkomst bringes over 1,25 dollars om dagen. Sådan er målene for 2015-målene. Lige nu menes 1,3 milliarder mennesker at tjene under det niveau.
[pagebreak]Om at tage hensyn
Spørgsmålet om det hele kan holde og være bæredygtigt for en bedre fremtid handler om at tage hensyn til alle og ikke mindst fremtidige generationer. Klima og miljø er centralt men ikke helheden.
Mange af verdens problemer, som forkert ernæring og sult, skyldes forurening af vand og andre unødvendige miljøødelæggelser. Og udvikling kræver ikke større forbrug af olie med den vedhæftede CO2 forurening.
Udvikling og økonomisk vækst kan ske også mens miljøgiftene tøjles. I Europa reduceres udledning af CO2, og økonomierne lider ikke af den grund. Recession og finanskrise har andre årsager.