I de kommende år bliver fødevareprisernes op- og nedture endnu værre end i 2011. I februar slog priserne for centrale produkter som hvede alle hidtidige rekorder og var en vigtig faktor i oprørene i Mellemøsten.
Den dystre forudsigelse kommer fra ingen anden end FN, der netop har udgivet sin årlige gyser om fødevaresituationen. Selv om priserne er faldet lidt er verdensøkonomien usikker, lagrene er på lavpunktet, energipriserne usikre og klima- og vejrforhold mere uforudsigelige end tidligere.
Bag rapporten
Behovet for mad siger i en verden, hvor befolkningen er tæt på syv milliarder sultne munde. Samtidig kritiserer de tre FN-organisationer, der udgiver rapporten, det voksende forbrug af fødevarer til at fremstille biologisk brændstof.
De dystre forudsigelser om stigende priser kommer fra FAO (landsbrugsorganisationen), WFP (fødevareprogrammet) og IFAD (den internationale fond for landbrugsudvikling).
Det er især de små og fattige lande i Afrika, der kommer til at lide under fødevareusikkerheden. Flere af dem er afhængige af at importere råvarer til at bespise befolkningen. Selv kortvarige prisudslag vil påvirke ernæringstilstanden af fattige børn i disse lande.
Sultne folkemasser
Med ekstra perspektiv på tørke- og sultkrisen på Det Afrikanske Horn håber FNs organisationer på forskellig vis at nedbringe antallet af sultne mennesker i verden til ”kun 600 millioner” i 2015.
Året 2009 var første år nogensinde med over en milliard sult i verden. Det år var der 1,09 milliarder sultne mennesker, men året efter (2010) faldt antallet faldet for første gang i 15 år.
Usikkerhed om maden i dag og i morgen er et globalt fænomen, der i henhold til Pulitzer Foundation omfatter omkring to milliarder mennesker. En mængde faktorer spiller ind, mange af dem påvirker hinanden. De er blandt andre klimaforandringer, urbanisering, oliepriser, befolkningstilvækst og korruption.
Det internationale indeks for fødevarepriser lå i september på 225, hvilket er et fald fra højderne i februar på 238. Lige nu er indekset højere end under fødevarekriserne i 2007 og 2008, skriver FN-organisationerne. Indekset omfatter priserne på korn som hvede og ris, forskellige olieholdige frø, mælkeprodukter, kød og sukker.
PÅ Afrikas Horn er priserne på fødevarer på durra og majs steget henholdsvis 240 og 154 procent, forklarer WFP. Rapporten anslår, at de høje priser på verdensplan har skubbet 44 millioner flere mennesker ind i fattigdom siden juni 2010.
[pagebreak]Handel
Et eksempel, som organisationen omtaler, er fødevaresituationen i og omkring Nigeria. Det olierige Nigeria har svækket sit eget landbrug og må derfor importere mad fra nabolandet Niger. Dette land burde kunne brødføre sine egne borgere, men priserne i Nigeria førte til eksport.
Tusinder af børn i Niger døde af sult i 2005 som følge af denne handel, der pressede priserne op.
Alligevel skriver FN-organisationerne i deres nye rapport, at restriktioner på handel mellem nabolande ikke er løsningen for fødevareproblemerne. Vejen er forbedret landbrug, uddannelse af bønder og brug af bedre såsæd.
Der er forskellige fødevarekriser overalt i verden, og alle rammer de fattige befolkningsgrupper i i dem børnene. Sygdomme angriber produktionen af hvede i mange lande og i Asien blev priserne på ris fordoblet sidste år.
USA
Rige lande har også befolkningsgrupper med fødevareusikkerhed. USA havde i 2010 over 17 millioner husholdninger med fødevareusikkerhed. Det svarer til 14 procent af alle husholdninger. Tallet er aldrig målt højere.
I USA steg antallet af fattige husholdninger til 39,8 millioner efter finanskrisen tog fat i 2008. Organisationen World Hunger beskriver på basis af amerikanske tal, at 15,4 millioner amerikanere lever i ekstrem fattigdom.
Niveauer og priser i USA er anderledes end i Afrika, naturligvis, men borgere i ekstrem fattigdom beskrives som familier på fire med under 10.000 dollars i indkomst – under halvdelen af den officielle fattigdomsgrænse.