Raja Khan var en ganske almindelig pakistansk familiefader til to børn i en lille by i Sindh provinsen. For en uge siden drog han til Islamabad og satte ild til sig selv foran Pakistans Parlament.
I et brev bekendtgjorde han, at han ”ikke kan holde sin økonomiske situation ud.” Nu er han død.
Khans desperate handling fortolkes som et symbol på Pakistans og mange andre fattige landes enorme dilemmaer. Landene har ingen mulighed for at tilfredsstille deres befolkningers drømme om et ordentligt liv.
Unge ignoreres
Investeringer i de unge generationer udebliver, og arbejdsløsheden eksploderer. Samtidig spildes enorme ressourcer ved korruption og væbnede konflikter. Politiske ledere beriger sig selv.
I dag er to-tredjedele af Pakistans befolkning under 30 år gamle. I en fattig økonomi hænger antallet af mennesker sammen med ulighed og radikalisering.
Pakistans altovervejende problem er manglende uddannelse, der kan holde befolkningsvæksten skak og skabe arbejdspladser.
Værre end terror
En ekspert i folketal mener, at Pakistans befolkningstal og -tilvækst er et større problem end religiøs intolerance, militær konflikter og rabiate grupper, der udfører terror her og der.
”Forestil dig blot et Pakistan med 300 millioner mennesker,” advarer Farid Midhet IPS News.
I dag er der 175 millioner pakistanere, FN siger 185 millioner. Landet har den hurtigste befolkningstilvækst i Sydasien, højere end Indien, Nepal og Bangladesh. Der kommer fire millioner nye borgere til om året.
Familieplanlægning
Hvis bare landet ville tilbyde sin befolkning familieplanlægning kunne væksten falde med halvanden million børn om året ved at kvinder kunne administrere deres fødsler.
En international NGO siger til IPS, at der er syv millioner pakistanske kvinder, der ikke ønsker flere børn eller ønsker at holde pauser.
Mængden af unge, der buldrer ind på arbejdsmarkedet i disse år, er langt større end selve væksten. Der forestår en eksplosion af arbejdssøgende, som ingen tager hånd om i national pakistansk politik.
[pagebreak]Generel udfordring
Det arabiske forår med alle dets massive demonstrationer hang i høj grad sammen med millioner af unges desperation over ikke at kunne finde jobs og få et bedre liv.
Det var en selvbrænder i Tunesien, efterfulgt af en stribe andre, som antændte lunten af utilfredshed, der indtil videre har styrtet tre autoritære præsidenter, der ikke tog sig af befolkningens behov. Det forlyder ikke, om pakistaneren Raja Khan var inspireret af dette.
Men ungdomsarbejdsløshed og manglende økonomiske muligheder ses som en trussel alle vegne og da især i autoritære systemer.
Verden er nu nået et samlet befolkningstal på 7 milliarder og det stiger hurtigere end nogensinde før. Der er 200 millioner arbejdsløse for tiden.
Congos eksempel
DRC Congo, der afholder valgt i november, har en befolkning på 71 millioner, der fordobles hvert 23. år. Også her er befolkning og job til de unge et brændende aktuelt emne.
”Vi ved, hvad der skete i Nordafrika,” udtaler DRC Congos udviklingsminister Olivier Kamitatu til Reuters. ”Revolutioner fødes af mangel på job og ungdommens frustrationer.”
Han fortalte nyhedstjenesten, at hvert år kommer 600.000 nye jobsøgende på markedet i hans land. Snart er tallet en million.
Kamitatu søger at udbrede Congos økonomiske tilbud til mere landbrug, for den svulmende minesektor kan trods stor aktivitet slet ikke skaffe nok arbejde til alle. Som alle andre fattige landes ledere har styret i DRC Congo læst skriften i de sociale medier.