Prævention og sundhed for gravide og børn er den vigtigste løsning for befolkningstal. En sådan indsats har selvforstærkende virkning.
To store events har været fejret de seneste dage. Borger nr. syv milliard menes at være kommet til verden et sted i et fattigt land.
I USA har man fejret sin store Halloween fest med alle mulige monstre løs i gaderne.
Amerikanske borgere brugte 37,6 milliarder kroner på fis, græskar, fornøjelse og skræmmende kostumer den 31. oktober. Et lidt mindre beløb ville betale for familieplanlægning for alle, der mangler den slags i hele verden.
Kan verden understøtte de syv milliarder og tre mere inden udgange af dette århundrede? Det drejer sig ikke bare om materielle ting som mad, cykler og køleskabe. Hvad med miljøet, sundhed for ikke at tale om værdighed?
Billigere arbejdskraft
I en kommentar i New York Times af Joel E. Cohen, matematisk biolog og leder befolkningslaboratoriet ved Rockefeller University og Columbia University og forfatter til en bog netop om, hvor mange mennesker kloden kan understøtte, forsøger han at skabe overblik.
Der er mange svar, mange tal og mange muligheder og fælder. Grundlæggende set mener han, at den klassiske holdning om at flere mennesker giver større velstand bør skrottes. Verden har ikke brug for flere arbejdere, flere soldater og flere forbrugere.
Faktisk var holdningen i gamle dage, blandt andet udtrykt af Frederik den Store af Preussen (1740-86), at flere arbejdere pressede lønningerne, hvilket efterlod flere penge til magthaverne.
Lidt fornuft var der forbundet med voksende befolkninger i dage, hvor epidemier kunne udradere millioner af mennesker. I dag er den truende epidemi klimaforandring, forurening og forbrug.
[pagebreak]
Men hvem ønsker færre mennesker i sit eget land? Det er bedre, hvis det sker i andre lande, for eksempel de fattige, spørger han retorisk. Måske handler det stadig om at flere arbejdere presser lønningerne?
Verden kan godt
Fra den industrielle revolution i 1820 til 2008 er menneskehedens produktivitet syvdoblet, skriver Joel E. Cohen. Levetiden er flerdoblet til næsten 70 år og fødselsraten for kvinder er halveret siden 1950 til 2,5 børn.
Ud af 208 millioner graviditeter i 2008 var 86 millioner uønskede. De førte til 33 millioner nyfødte børn. Det giver unødig befolkningsvækst. Samtidig er der lande, hvor prævention ikke anvendes, selv om den er gratis tilgængelig.
Nogle tror, at verdens befolkningsvækst er helt ud af kontrol. Men væksten er faktisk ”kun” 1,1 procent om året mod det dobbelte i 1960'erne. Totredjedel af alle kvinder under 50 og i parforhold bruger prævention, hvilket sparer liv ved fødsler og begrænser behovet for aborter.
Rigtig dårlige nyheder
Halvdelen af verdens befolkning lever for under to dollars (11 kroner) i døgnet. Denne fattigdom gælder for 76 procent af Indiens befolkning og 36 procent i Kina.
Omkring en milliard mennesker ved ikke med sikkerhed, om de kan skaffe mad hver dag. Omkring halvdelen af børn i Afrika og Sydasien har lav fysisk vækst på grund af fejlernæring.
Er det på grund af mangel på mad? Nej. Verden producerer nok til op til 11 milliarder mennesker, men kun knap halvdelen når frem til menneskers munde, skriver han. Hele 34 procent spises af husdyr og 19 procent bruges til at fremstille plastik, stivelse og bioenergi.
Vand
800 millioner, kvinder flest, er analfabeter og samme antal mennesker bor i byslum. Og en milliard mennesker har ikke sikker adgang til drikkevand. Måske fordi totredjedel af det bruges til at vande marker med.
Folk bliver faktisk rigere rundt omkring, og det betyder, at de gerne vil købe noget jord at dyrke. Det betyder større behov for vand. Mange rykker til byerne, hvor mennesker og industrier får behov for tre gange så meget vand som nu.
Vandmangel forudses alvorlig i det nordlige Afrika, Indien og Kina samt dele af Europa, det østlige Australien og det vestlige USA. Klimaforandringer vil skabe mere vand andre steder.
Enorme skift i befolkning
Joel E. Cohen griber fat i befolkningstallene og kommer med en vision af enorme forandringer i vente med mindre noget gøres ved det. Global økonomi og magtforhold vil skifte.
[pagebreak]
I 1950, hvor Europas moderne velstand blev skabt, var der tre gange færre afrikanere syd for Sahara. Nu er antallet lidt højere i Afrika og i år 2100 er der fem afrikanere syd for Sahara for hver europæer.
Han mener, at væksten i husholdninger er mindst lige så vigtigt som væksten i antal mennesker. En husholdning vil måske have TV, bil, køleskab, telefoner, hvilket lægger et enormt pres på ressourcer, energiforsyning og miljø.
Byer vil vokse indtil år 2025, mener befolkningseksperten. Lige nu flytter en million mennesker til byer hver femte dag.
I de rige lande
De afgørende trends i befolkningstal sker ikke kun i fattige lande. Joel E. Cohen påpeger, at væksten i antallet af ældre i de rige lande snart følges op hos de fattige naboer.
I 1950 var der seks børn under 15 for hver 65+ årig i de rige lande. I 2070 vil der være flere gamle end børn. Det betyder, at til den tid er der kun tre i arbejdsduelig alder for hver to unge eller gamle.
At noget må gøres kan enhver se. Men hvad?
Cohen mener, at alle verdens tiltag med vækst og uddannelse og sundhed og økonomi er vigtige, men at de mest effektive er frivillig prævention, sundhed for gravide, universel uddannelse og fødevarehjælp til gravide og ammende og børn under fem.
Disse tiltag er selvforstærkende til det bedre. Familieplanlægning for alle koster altså 1 Halloween. At skaffe primær og sekundær uddannelse til alle i verden koster 5-10 gange amerikanernes investering i Halloween.