Der er øjeblikke hvor tiden står stille.

Øjeblikke, hvor alt bevæger sig i slow-motion og verden slæber sig forbi.

Der er øjeblikke, hvor alle sanser er skærpet til det yderste, og sindet er sat helt ud af spil.

Nu har forskere fundet ud af, hvorfor vi kan få følelsen af, at tiden står stille. Og svaret er temmelig overraskende. Vi får nemlig et ekstra sæt minder.

For at forstå, hvorfor tiden står stille, når man er i overhængende livsfare, besluttede forskerne at lade forsøgspersoner falde baglæns fra en højde af 180 meter og ned i et sikkerhedsnet.

Det mest skræmmende i deres liv 

Forsøgspersonerne rapporterede efterfølgende, at det var den mest skræmmende oplevelse i deres liv. De vurderede også at deres eget fald varede længere end de andre forsøgspersoners fald.

Forskerne fra Baylor College of Medicine tog vurderingen alvorligt og ville undersøge om tiden rent faktisk gik langsommere, fordi hjernen arbejdede så hurtigt, at verden sænkede hastigheden.

Derfor fik forsøgspersonerne spændt et ur om håndleddet der viste tal med så stor hastighed, at den menneskelige hjerne ikke ville kunne opfange tallene under normale omstændigheder. Hvis de faldende mennesker alligevel kunne skelne tallene, ville det betyde, at hjernen blev uhyre skarp, når vi er i livsfare.

Men forsøgspersonerne kunne ikke skelne tallene. Verden gik ikke i slowmotion.

Hukommelsen spiller os en puds

I stedet viste det sig, at man får følelsen af, at tiden står stille, fordi hukommelsen spiller en et puds. Når vi bliver bange, bliver den del af hjernen, der hedder amygdala aktiveret, og amygdala’en husker et ekstra sæt minder udover de minder vores hjerne normalt husker.

Det betyder, at skræmmende oplevelser synes at foregå i slow-motion, fordi vi husker langt mere inden for det tidsrum, end vi normalt ville huske inden for det samme tidsrum.

Det er samme mekanisme, der gør, at børn synes tiden går langsomt, mens voksne synes, den suser forbi. Børn husker simpelthen langt mere end voksne, fordi børn oplever alt for første gang, og derfor synes det hele er vigtigt nok til at huske.

Konklusionerne er blevet offentliggjort i PLoS ONE.