Hver vinter vender den samme klagesang tilbage. Mange siger, at Dansk Melodi Grand Prix var bedre i gamle dage, men det er en myte.
Sangene var ikke bedre dengang, vi blev blot udsat for dem langt oftere. Dengang var der ikke streaming, sociale medier eller tusindvis af musikvalg. Vi så alle sammen de samme programmer på DR, og vi lyttede til de samme radiokanaler.
Når en Grand Prix-sang blev spillet, kunne man næsten ikke undgå den. Den kom igen og igen i radioen, og derfor satte den sig fast hos os.
I dag vælger vi selv alt, hvad vi vil høre. Hvis en sang ikke lige fanger os, skifter vi efter få sekunder. Det betyder også, at en Grand Prix-sang skal konkurrere mod alt andet musik i verden, ikke kun de ti sange fra showet. Det er svært at trænge igennem, uanset hvor god man er.
Det betyder ikke, at Grand Prixet er blevet dårligere. Det giver stadig nye artister en stor chance for at blive set og hørt. Men vi får ikke længere de samme fælles musikoplevelser, som vi gjorde før i tiden. Vi sidder ikke samlet foran tv’et på samme måde, og derfor bliver sangene heller ikke en del af vores fælles minder.
Når vi tænker tilbage på de gamle vindersange, er det ofte stemningen, vi husker. Måske var man barn, måske sad man med familien i sofaen. Det er minderne, der gør sangene store for os, ikke nødvendigvis musikken i sig selv. Så nej, sangene var ikke bedre før. De havde bare en kæmpe fordel, fordi hele Danmark lyttede med.
Lars Rytter Sørensen er radiochef på Radio Kristrup og Melodi Grand Prix-fan. Foto: Privat