Mange sosu-assistenter og sosu-hjælpere har for dårligt helbred til at deltage i fysisk træning, selv om netop træning kan forhindre smerter og nedslidning.
Men hvorfor? Det har professor ved Institut for Folkesundhed Knud Juel et bud på. I 2010 undersøgte han nemlig sundhedstilstanden blandt fagforbundets FOA’s medlemmer.
Undersøgelsen viste, at sosu’erne på mange måder er en hårdt belastet gruppe i forhold til deres job og livsstil, siger Knud Juel.
”Der er for eksempel flere rygere og mange storrygere. Det er at andet lige en belastning for helbredet. Der er også flere overvægtige. Det er også en hæmsko, hvis man skal deltage i fysisk aktivitet. Via deres arbejde er de udsat for nogle arbejdsmiljøbelastninger, som er højere end sammenlignelige grupper," siger han.
33 procent flere rygere
90 procent af medlemmerne inde for social og sundhedssektoren er kvinder. Derfor fokuserer undersøgelsen på kvindernes resultater.
I forhold til lønmodtagergrupper med lignende uddannelsesniveau, er der dobbelt så mange sosu’er, der bærer eller løfter tunge byrder to dage om ugen. Der sker meget ofte i bøjede eller forvredne stillinger.
Og ansatte i social- og sundhedssektoren dobbelt så ofte bragt i følelsesmæssige belastende situationer.
Hvis man sammenligner med andre lønmodtagere på samme uddannelsesniveau, er der 33 procent flere sosu’er, der ryger til daglig. Der er 25 procent flere overvægtige. 50 procent flere er svært overvægtige.
”De er på mange måder en gruppe, der har det hårdt både med hensyn til visse arbejdsmiljøfaktorer og visse livsstilsindikatorer,” fastslår Knud Juel.
Cykelturen muliggør cigaretten
Sosu’ernes måde at arbejde på, kan have betydning for, hvor meget de ryger, mener Knud Juel:
”Det er overraskende, at det er en meget stor forskel (mellem procenten af pædagoger og sosuer, der ryger, red.). Det kan hænge sammen med arbejdets tilrettelæggelse. Pædagogerne har ikke mulighed for at ryge på arbejde, hvorimod nogle af sosu-assistenter måske har noget transporttid, hvor de har let ved at ryge i arbejdstiden."
”Det er meget interessant at sådan strukturelle forhold virkelig kan give en så stor forskel inden for grupper, man kunne forvente var ens," siger Knud Juel.
FOA: Hårdt arbejde er primær forklaring
I projektet fra København kunne omkring hver 10. ikke deltage i træningen, fordi deres helbred var for dårligt.
Sektorformand i FOA Karen Stæhr understreger, at der kan være rigtig mange forklaringer på, at det forholde sig sådan.
Når hun skal forklare, hvorfor mange ikke er i stand til at deltage i fysisk træning, peger hun først og fremmest på arbejdets karakter.
”Det, der sker, er, at det er tungt belastende arbejde både fysisk og psykisk. Det er det, der over tid sætter sig over tid og giver en højere risiko for nedslidning og smerter,” siger Karen Stæhr.
”Jeg tror ikke, at det er, fordi man rekrutterer nogle, der er specielt helbredsmæssige og sundhedsmæssigt dårligere, end andre,” afviser Karen Stæhr.
Hårdt arbejde sætter sig
Hun mener i høj grad, at forklaringen på, at mange sosu’er bliver slidt ned, skal findes i nedskæringer inden for social- og sundhedssektoren.
Når du skal arbejde hurtigere, øger du risikoen for at overbelaste kroppen.
”Det er blandt andet der, vi skal hente noget viden om, hvorfor så mange har smerter i nakke og ryg. Og så skal vi ind og kigge på – ikke bare forebyggende gymnastik – men også på, hvordan man kan være på sit arbejde, fra man starter som elev, og til man går på pension uden at blive nedslidt,” siger Karen Stæhr.