»Der findes en verden så gigantisk, at folk ikke kan begribe det,« siger arkitekten, grafikeren, tegneren og forfatteren Eigil Raahauge Jørgensen.
Den 69-årige pensionerede arkitekt fortæller om sin opdagelse af den skjulte geometriske viden i Fadervor med fagter og sving i de viltre, grå lokker.
Men deres udsendte må give ham ret. Jeg fatter ikke, hvad han har gang i.
»Jeg beskæftiger mig med at gå bag om tingene og ordene for at afkode teksterne,« forklarer han.
Væggene i Eigil Raahauges lejlighed på L.A. Ringsvej i Odense er beklædt med hans egne tegninger af perfekte anatomiske former og geometriske figurer.
På hylder og i vindueskarme vrimler det med geometriske figurer og arkitektoniske modeller bygget i pap og gips.
Alt sammen illustrationer af den skjulte geometriske viden, han har opdaget i klassiske tekster og kunstværker.
Det skjulte i fadervor
Eigil Raahauge Jørgensen har netop udgivet den seneste i en lang række bøger på sit eget forlag, Stenløkken.
»Den skjulte viden i Fadervor« hedder bogen, der ved hjælp af diagrammer, modelfotos og tegninger udlægger det egentlige budskab bag de velkendte ord fra Mattæus-evangeliet.
Teksten handler i virkeligheden om skjulte geometriske former.
Ordene bliver til symboler på kvadrater, cirkler, sekskanter og terninger, der vendes og drejes om hinanden i stadig mere komplekse figurer.
Raahauge forklarer, at der i antikken var to stridende retninger, akusmatikerne og matematikerne. Matematikerne førte strenge beviser for deres lære, mens akusmatikerne holdt sig til en mere intuitiv viden.
Da akusmatikeren Mattæus skrev Fadervor, du som er i himlene , forestillede han sig ifølge Raahauge himlene som en perfekt kugleskal. Inden i kugleskallen er der en terning, og Faderen findes i terningens lange diagonal. Diagonalen er også et billede på det gode eller retfærdigheden, forklarer Raahauge.
Matematikkens sejr
Som ethvert barn kan forvisse sig om med et blik på sit skoleskema, var det matematikerne, der gik sejrrigt ud af striden med akusmatikerne.
Nu har Eigil Raahauge sat sig for at bringe akusmatikerne til ære og værdighed igen.
Men hvad er så det skjulte akusmatiske budskab i fadervor?
»Når du er kommet bag om teksten, får du indsigt,« forklarer Eigil Raahauge: »Der er en endelig sandhed, som er geometrisk.«
Ingen konspirationsteori
Hvis man har sat næsen op efter en konspirationsteori a la Da Vinci Mysteriet, kan man godt glemme det.
Man får ingen revolutionerende profetier, ingen skumle konspirationer eller letkøbte leveregler hos Egil Raahauge.
Det er de rene geometriske former, som rummer sandheden i sig selv.
Umoderne viden
Det holder stadig hårdt for deres udsendte at fange budskabet.
Min vært serverer en kop kaffe, der ellers nok skulle kunne få hjernen i omdrejninger, men jeg er lovligt undskyldt.
»Jeg er sådan en, der får folk til at bakke ud, når jeg begynder at tale,« fortæller Eigil Raahauge.
Han kalder Leonardo da Vinci for en af sine sidste åndsfæller, og han er helt på det rene med, at folk anser ham for lidt skør. Det oplever han både, når han henvender sig til manden på gaden, og når han forsøger at få universitetsforskere i tale.
Hans baggrund som tømrer, bygningskonstruktør og arkitekt på blandt andet Rigshospitalet og Odense Universitetshospital virker noget mere jordnær end et udsagn som »Det gode er at kende diagonalen«.
Men én ting dæmrer for mig.
Eigil Raahauge Jørgensen er noget så umoderne i denne forjagede verden, som en mand, der ikke søger viden for at sælge den og tjene penge. Han søger udelukkende viden for dens egen skyld.