Da Idi Amin i 1971 overtog magten i Uganda ved et militærkup, strømmede folk ud på gaden i jubel. Ikke mange lagde mærke til de personer, som blev jagtet af Amins soldater. Fanget. Dræbt.

Men der gik ikke lang tid, før folk i Uganda begyndte at opdage, at folk forsvandt. Allerede fra sin første dag ved magten indførte Idi Amin et rædselsregime i det afrikanske land, som Winston Churchill engang havde beskrevet som »Afrikas perle.«

Idi Amin var en mand med blod på hænderne. Meget blod. 300.000 ugandere mistede livet under hans diktatur fra 1971-1979.
’The Last King of Scotland’ får i dag premiere, og filmen giver et indblik i en af de mest fascinerende og skræmmende skikkelser i det 20. århundrede. Filmens titel henviser til en af de mange titler, som Idi Amin gav til sig selv. Han mente, at han var den retmæssige arving til den skotske trone.

Dræbte konen
Idi Amin blev født i 1925 eller 1928. Han var fra en fattig landsby i den nordlige del af Uganda, og dengang var man ikke så nøjeregnende med at skrive fødselsdage ned. Faren forsvandt, da Amin var en lille dreng, og moderen var efter sigende en heksekvinde, der blev kaldt Pepsi. Opkaldt efter colaen.

Moderens kælenavn for Idi var Awongo - den som græder meget. Amin brugte hele sit liv på at komme så langt væk fra den beskrivelse som muligt. Navnet Dada blev tilføjet, mens han var i hæren. Ifølge en myte fik han kælenavnet af sine soldaterkammerater, fordi han tit blev taget med kvinder i sit telt. Hver gang undskyldte han sig med, at hun var hans »dada«. Swahili for søster.

Amin var i det hele taget glad for kvinder. Han havde fem koner og utallige elskerinder, men han var også sygeligt jaloux. Da hans kone nummer to, Kay, blev gravid med en elsker, blev der gjort kort proces. Hun blev fundet parteret i baggagerummet af en bil lidt uden for Kampala, hvorefter Amin slæbte deres fælles børn med for at se liget.

»Jeres mor var en dårlig kvinde,« råbte han ind i hovedet på børnene, »se bare, hvad der skete med hende.«

Vejen til magten
Amin excellerede i den britisk ledede hær. Han fulgte ordrer, var vellidt af officererne og steg så højt i graderne, som en indfødt kunne gøre. Efter Ugandas uafhængighed i 1962 steg han endnu mere på trods af, at han hverken kunne læse eller skrive ordentligt. Men Amin kunne charmere folk både tæt på og på afstand. Han var lidt af en klovn. Med storhedsvanvid. Som hans selvbestaltede titel viser: »Hans Excellence, Præsident for livstid, Feltmarskallen, Al Hadji, Doktor Idi Amin, VC, DSO, MC, Herre over alle jordens og havets væsener og erobrer af den britiske imperium generelt i Afrika og i Uganda i særdeleshed.« VC, DSO og MC er britiske hædersmedaljer, Amin bestemt aldrig havde modtaget.

Dronning Elizabeth spurgte ham engang, hvorfor han var kommet på besøg i England.

»Købe sko i størrelse 48. Meget svære at finde i Kampala,« svarede Idi Amin friskt.

Senere gik det fra sjovt til absurd. I 1976 skrev han til Tanzanias præsident Julius Nyerere:

»Jeg vil forsikre dig om, at jeg elsker dig meget højt, og havde du været en kvinde, ville jeg have overvejet at gifte mig med dig, selvom dit hoved er fyldt med grå hår. Men når du nu er en mand, så er det ikke en mulighed.«

 
Smed asiaterne ud
Kollapset i Uganda begyndte allerede i 1972, da Amin smed hele Ugandas asiatiske befolkning ud. Det skulle efter sigende være som hævn for, at en smuk asiatisk enke havde afvist den korpulente præsident. Omkring 90.000 asiater, både ugandiske og britiske statsborgere, fik 90 dage til at forlade landet. Med dem forsvandt næsten hele Ugandas middelklasse og forretningsmænd. Deres ejendomme blev i stedet givet til Amins tro soldater, som kørte alting i sænk. Samtidig terroriserede Amins hemmelige politi ’State Research Bureau’ befolkningen med tilfældige henrettelser og omfattende tortur.

Amin var som ung konverteret til islam og beholdt magten ved at styre ved at spille befolkningsgrupperne i landet ud mod hinanden. Amins støtter fik magt og vælde, hans modstandere blev slået ned.

Mod verden
Det største vendepunkt i Amins regeringstid skete i 1976, da en palæstinensisk terrorgruppe kaprede et fly og landede i Entebbe lufthavn lidt uden for hovedstaden. Amin førte sig frem som gidslernes store frelser. Men en israelsk redningsaktion ydmygede Amin ved at udradere hans luftvåben, mens de reddede gidslerne. En enkelt person betalte prisen. Den 74-årige jødiske Dora Bloch lå indlagt i Kampala, indtil Amins soldater slæbte hende skrigende fra hospitalet. Hendes lig blev fundet to dage senere.

Amin kom sig aldrig over Entebbe og blev mere og mere paranoid i sit styre. Tre år senere havde Uganda fået nok, og han blev væltet ved et militærkup, hvor den ugandiske befolkning igen gik på gaden for at juble. Nøjagtig som de havde gjort det otte år tidligere.

Idi Amin endte sine dage i 2003 i Saudi-Arabien. Ingen andre ville have ham.