Medlemmer af Nationalgarden vil den kommende tid stå standby i den amerikanske delstat Washington.
Det sker efter bekymringer om, at der kan opstå vold i forbindelse med det forestående amerikanske valg.
Det skriver delstatens guvernør, Jay Inslee, i et brev, der er blevet offentliggjort på hans hjemmeside. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
- På baggrund af generelle og specifikke oplysninger og bekymringer om risikoen for vold eller anden ulovlig aktivitet i forbindelse med valget, vil jeg sikre, at vi er helt klar til at reagere, skriver guvernøren.
Nationalgarden i USA er en del af det amerikanske militær. Det er en reservestyrke, som har til opgave at støtte civilmyndigheder, håndtere katastrofer og deltage i militære operationer, når det er nødvendigt.
Tidligere på ugen blev flere hundrede brevstemmer ødelagt i en brand i en stemmeboks i byen Vancouver, der ligger i delstaten Washington. Byen er ikke at forveksle med byen Vancouver, der ligger i Canada.
Samme uge gik der også ild i en stemmeboks i byen Portland i Oregon.
Byerne Vancouver i Washington og Portland i Oregon ligger lige op ad hinanden med delstatsgrænsen imellem.
Tidligere har lokale myndigheder oplyst, at man mistænker, at brandene var påsat.
Også den 8. oktober var der brand i en stemmeboks i Vancouver. Ved den brand var der ikke nogen stemmesedler, der blev beskadiget.
Det amerikanske forbundspoliti, FBI, har indledt en efterforskning af brandene.
Ved alle de tre brande blev der fundet anordninger på stemmeboksene, der kan være blevet brugt til at sætte ild til dem, skriver avisen The New York Times.
På anordningerne var der skrevet Free Gaza, skriver avisen videre.
Det amerikanske valg afholdes den 5. november.
Forud for valgdagen er det muligt for amerikanerne at brevstemme. Det er flere steder også muligt at møde fysisk op før valgdagen og afgive sin stemme.
Mere end to millioner amerikanere har allerede afgivet deres stemme i Washington.
Ifølge meningsmålinger står demokraternes Kamala Harris til en klar valgsejr i den nordvestamerikanske delstat, mens der på landsplan er dødt løb mellem Harris og den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump.
/ritzau/