Deksloc. Hvad er det? Det er i hvert fald et vigtigt element i den pladedebuterende pigeduo JaConfettis fælles begrebsverden. Et sted ganske langt fra den hippe undergrund, hvor Ane Trolle og Josephine Philip hver især er blevet attraktive gæstesolister på andre kunstneres numre og koncerter. Nu udgiver de under deres eget poppede og truttende debutalbum og indvier samtidig lytterne i et unikt fantasiunivers med lyse og dystre sider. Et kunstnerisk valg, der bringer minder til den legendariske rapgruppe Malk de Koijn, som formåede at opbygge et parallelunivers omkring sine lyttere. Begrebet deksloc hører til i den mørke del af JaConfettis skæve verden:
»Det er et spændende, fascinerende og dragende sted. Men også et farligt sted at være. Man kan havne dér, hvis man har taget stoffer, har brudt med sin kæreste eller står over for en anden svær udfordring. Det er en mørk labyrint, man engang imellem skal famle sig igennem for komme videre i teksten og vende tilbage til JaConfetti-universet,« forklarer Josephine Philip.
Hvad er JaConfetti-universet så for en størrelse? Jamen, det var noget, de to slyngveninder straks begyndte at forme sammen, da de tilbage i 2005 første gang faldt i snak. Over et par tyske bajere sprudlede idéerne og kemien straks mellem dem. Det føg med fest og farver i luften på den lille bar, og da de endelig kom i tanker om, hvad man kalder den slags, kiggede de på hinanden og udbrød i kor:
»Ja! Konfetti!«
Messing og magi
Så var pigeduoens navn bekvemt nok fundet, nu manglede de bare noget musik. Men det var egentlig heller ikke så svært at få styr på. Idéerne kom væltende helt af sig selv, og siden har 26-årige Josephine Philip og den to år ældre Ane Trolle talt i munden på hinanden mangt en gang. Ofte når deres fantasiunivers har fået endnu et lag kulør i form af svært definerbare størrelser som grønne koalabjørne og magiske rensdyr. Og så de plastiske perleplade-smykker, som de siamesiske veninder designer til deres gakkede udklædninger:
»Vi tænker meget i, at vores musik og fremtoning spiller sammen,« forklarer Ane Trolle.
Det var egentlig meningen, at JaConfetti ville udgive en plade, hvor producerne kun leverede et enkelt nummer hver.
»For at bryde med konceptet, at det var en producer, som blev gæstet af en sangerinde. Her var det i stedet producerne, som gæstede to sangerinder. Det viste sig dog at blive sværere end som så, og Eddie Confetti leverer eksempelvis syv numre til os, fordi han forstod vores ting,« lyder det fra Josephine Philip.
Lydbilledet på The Rainbow Express , som albummet ganske passende betitles, bugner med messinghorn, der bobler op og ned mellem de ganske fængende melodier. Inspirationen fra Balkan Brass -genren er da heller ikke tabt på de to jaconfettier:
»Hele den scene kommer så meget fra hjertet. Folk ender altid med at feste på bordene til den musik. Det må de også godt til vores.«