Blog

Af David Trads
Se alle blogindlæg

Om David Trads

Tidligere blandt andet chefredaktør på Information og Nyhedsavisen; Moskva-korrespondent og politisk redaktør på Jyllands-Posten; udviklingschef og USA-korrespondent for Berlingske; indlandsredaktør i DR Nyheder; redaktionschef for metroXpress og global udviklingsdirektør for Metro International: vært for ‘Hos Trads’ på tv2.dk. Har blandt andet skrevet: ‘Danskerne først! – en fortælling om Dansk Folkeparti’ i 2004; ‘Islam i flammer – danskerne og det muslimske oprør’ i 2006; og ‘Klimatruslen – set fra Danmark’ i 2008. Har holdt foredrag og kurser om alt fra politik til ledelse.

PÅ OVERFLADEN er den politiske analyse, efter at regeringen har opgivet at hæve pensionsalderen, enkel:

For det første at Lars Løkke Rasmussen og hans VLAK-projekt udgør en impotent regering, der ikke er i stand til at få noget som helst af dets økonomiske politik igennem.

For det andet at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i stigende grad styrer landet uden om regeringen.

For en uge siden dikterede Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl eksempelvis i fællesskab, at, jo, uanset hvad Venstre måtte mene, så kommer der altså en stor undersøgelse af alle skandalerne i Skat. I går tvang de så Løkke til at opgive ønsket om højere pensionsalder.

MEN UNDER OVERFLADEN er der faktisk en langt større, langt mere interessant og langt mere perspektivrig analyse: Den tætte alliance mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er nemlig i udstrakt grad et resultat af en strategisk indsats fra fagbevægelsen – anført af 3F – som går ud på at binde netop S og DF stadig tættere på hinanden, da det i den grad fremmer fagbevægelsens mål. I de sager, som fylder mest for fagbevægelsen – og måske allermest for netop 3F – giver alliancen mellem S og DF i den grad mening:

DET HANDLER OM SOCIAL DUMPING, øst-arbejdere, pensionsalder, integration i lavtlønsghettoer, beskyttelse af overenskomster, indgreb mod nye aktører som Uber, sikkerhed for at skattelettelser bliver socialt fordelt, og i det hele taget en sikring af velfærdsgoder.
Her har S og DF i stigende grad vist sig at være så tætte på hinanden, at den tidligere ideologiske modstand fra fagbevægelsen mod DF, der oprindeligt blev set som en slags fætre til de gule fagforeninger, reelt helt er forduftet.

DE FAKTISKE FORHOLD I JERNINDUSTRIEN – for nu at bruge den mest kendte metafor for, at alle alliancer skal udnyttes i jagten på en god løsning – har simpelthen ændret sig. Fagbevægelsen har erkendt – før de fleste – at DF er en større del af løsningen end den traditionelle venstrefløj.

Per Christensen, formand for 3F, har dygtigt medvirket til, at samarbejdet mellem S og DF er bundet stadig tættere sammen. Offentligheden så det første gang for tre måneder siden, da Fagbladet, som er 3Fs medlemsblad, bragte en spektakulær og storstilet nyhed:
”Frederiksen og Thulesen Dahl søger endnu tættere samarbejde.”
Under interviewet, der blev foretaget i Samtaleværelset på Christiansborg, givet for at styrke symbolikken yderligere, sad Frederiksen, Thulesen Dahl og Per Christensen side om side. Signalet var klart. DF søger tættere på S; S er villige til at samarbejde; og 3F bifalder det.

LIGE SIDEN ER ALLIANCEN YDERLIGERE STYRKET. Et foreløbigt klimaks kom søndag aften, da Løkke – ydmyget og vingeskudt – måtte trække sit forslag om at hæve pensionsalderen tilbage. Der var, som statsministeren lakonisk meddelte det i TV-Avisen, ikke flertal for forslaget.

Det tør nok siges – for endnu engang havde 3F været centrale i en aktivistisk kamp mod VLAK-regeringen. Kampagnen ’Jagten på en fair pension’ skulle kulminere mandag aften i Cirkusbygningen i København, hvor over 1.000 3F’ere var samlet i protest.
Ud over 3F-formanden er Frederiksen og Thulesen Dahl inviteret – og fagforeningen har i den grad på forhånd mobiliseret tropperne: Næsten en kvart million danskere har skrevet under på en protest mod højere pensionsalder. En meningsmåling viste, at kun 12 procent var for.

PRESSET BLEV FOR STORT FOR LØKKE, som bukkede under allerede inden showet i Cirkusbygningen. Det ser efterhånden ud til, at Danmark slet ikke styres af VLAK-regeringen, men reelt af en ny alliance i dansk politik: En slags skyggeregering med S, DF og 3F.