Den 75-årige dansktopsanger Flemming Antony kan sagtens skråle sin egen "Og det var Danmark (Olé Olé Olé)" uden at rødme.
Han er vel nemlig i sin gode ret til, at bryde ud i sang efter han har solgt sin ejendom i Brønshøj til mangemillionæren Ian Winther-Høiland.
Mangemillionæren har ifølge Ekstra Bladet lagt 11 millioner kroner for ejendommen. Den reelle køber er Ian Winther-Høilands anpartsselskab Islevhusvej 32-34 ApS.
Det er kun nogle få uger siden, at 35-årige Ian Winther-Høiland sidst hentede mange penge op af lommen. Her købte han sig ind i tv-værten Esben Bjerres gardinvirksomheden Arne Aksel.
Ian Winther-Høiland havde ifølge Børsen for et par måneder siden en ejendomsportefølje til en værdi af 560 millioner kroner.
Udover "Og det var Danmark (Olé Olé Olé)" har Flemming Antony sange i bundtner af ti på samvittigheden. Han har lavet plader i over 50 år, og haft flere end 60 sange på dansktoplisten.