Sidst på eftermiddagen torsdag udspillede der sig et drama i en etageejendom i Harreslevgade i det nordlige Flensborg.
Flammerne stod ud af en lejlighed på anden sal, skriver Flensborg Avis.
Øjenvidner optog en video, som ifølge avisen viser, at naboer opstillede affaldscontainere nedenfor vinduerne i det brændende hus, hvorefter forældre kastede deres børn ned i containerne.
Ifølge Flensborg Avis er en mand og et barn fundet døde, mens ni personer kom til skade i den tragiske brand.
Flere beboere var i chok og modtog behandling på stedet, mens andre blev kørt på sygehuset.