Samtidig med at danskerne spiser økologisk som aldrig før, kommer vi også flere buræg ned i indkøbskurven. Det viser en ny undersøgelse fra bladet Samvirke, som FDB udgiver.

Vores forbrug af buræg er steget med 20 procent siden år 2000, så hver dansker nu spiser 10 buræg mere hvert år. Dermed udgør buræg 60 procent af det samlede æggeforbrug.

Stigningen af salget er sket på et tidspunkt, hvor specialøl, dyr chokolade og økologi ellers er noget, som danskerne for alvor har taget til sig.

Svært at overskue

Forbrugerne har nemlig svært ved at overskue, hvad det nytter at vælge de dyrere frilands- eller økologiske æg, vurderer Thyra Uth Thomsen, som er lektor i forbrugerforskning på Copenhagen Buisness School.

»Forbrugeren vælger ved køledisken og møder her et dilemma: Skal jeg være økonomisk rationel eller moralsk ansvarlig? Penge op ad lommen er meget her og nu, hvorimod for eksempel dyrevelfærd, sundhed og økologi er konsekvenser længere ude i det fjerne,« forklarer hun.

Burhøns er de høns, der har det absolut mindst godt, siger Birte Lindstrøm Nielsen, der er forskningsleder på Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring på Forskningscenter Foulum.

»Burhøns mangler siddepinde og har ikke mulighed for at undslippe aggressive eller fjerpillende artsfæller. Samtidig er der ingen mulighed for støvbadning, hvilket er naturlig adfærd for hønerne,« forklarer hun til Samvirke.

Samtidig sidder burhøns krøllet sammen, fordi der må være 16 høns per kvadratmeter, ligesom kræene ikke har krav på at få dagslys.