På trods af regeringens forsikringer om at grundlaget for at tildele tidlig pension er godt og solidt, påpeger borgere nu, at der er fejl i selve fundamentet under statsminister Mette Frederiksens store valgløfte.
Det skriver Jyllands-Posten.
Regeringens forslag er, at man skal kunne gå et, to eller tre år tidligere på pension, hvis man har været 42, 43 eller 44 år på arbejdsmarkedet, når man fylder 61 år. Opgørelsen skal bygge på oplysninger fra ATP, den statslige pensionsordning, som næsten alle danskere har betalt til siden 1964. Beløbet varierer, afhængigt af hvor mange timer man har arbejdet gennem årene, og på den måde er det muligt at beregne en anciennitet på arbejdsmarkedet.
Men Jyllands-Posten har modtaget ATP-oversigter fra fem tilfældige borgere. Fire af dem kan ikke få tallene til at passe.
Den 62-årige Henrik Rousing arbejdede f.eks. hele året i 1999, men i ATP-oversigten står han kun noteret for én måned. Det kan betyde, at han akkurat afskæres fra retten til at få tre år ekstra på pension.
- Jeg synes, det er problematisk, for så bliver det vilkårligt, hvem der kan gå fra, siger han.
Skal selv finde dokumentation
Beskæftigelsesministeriet erkender, at "der kan være tilfælde, hvor ATP-data ikke er retvisende, f.eks. hvis arbejdsgiveren ikke har indberettet korrekt". Regeringen lægger op til, at borgerne selv skal rette de fejl ved at indsende dokumentation for det, de faktisk har arbejdet.
Enhedslisten vil have undersøgt problemets omfang og tage sagen op i de politiske forhandlinger.
- Det kan vise sig at blive et rigtig, rigtig stort problem for rigtig mange mennesker, som det er meningen, vi skal hjælpe, siger politisk ordfører Pernille Skipper (EL) til Jyllands-Posten.
DF-formand Kristian Thulesen Dahl mener, at eksemplerne viser en "vilkårlighed" i regeringens forslag. Han sår tvivl om, hvorvidt partiet kan gå med i en politisk aftale:
- Det kommer an på, om vi synes, at vi kan lave en model, der er tilstrækkelig retfærdig. Og det er vi ikke sikre på, at man kan.
ATP fastholder, at data har "meget høj kvalitet", fordi de bygger på lovpligtige indbetalinger. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard henholder sig til det.
- Det ændrer ikke på, at mener man, at der er fejl, kan man gøre ATP opmærksom på den fejl, udtaler han og nævner lønsedler og bankoverførsler som mulig dokumentation.