Langt de fleste danske virksomheder har hjertet på rette sted og udtrykker vilje til at tage et socialt ansvar for at få de svage grupper i samfundet, som normalt lever på kanten af arbejdsmarkedet, i job.
Men en ting er ord, en anden er handling. For når det kommer til stykket, er det mindre end én ud af tre virksomheder, som rent faktisk byder handicappede og indvandrere ind i firmaet, eller sørger for at holde på medarbejdere, som er blevet syge.
Det viser den seneste årsrapport om virksomheders sociale engagement, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - SFI netop har offentliggjort.
»Det er meget mærkværdigt, for man kunne forestille sig, at der på grund af mangel på arbejdskraft ville være flere, der ville tage en person i et lønstilskudsjob,« siger seniorforsker Helle Holt.
Løfter ikke i flok
Manglen på ledige hænder har da også betydet, at flere danskere fra de udsatte grupper har fået beskæftigelse. Alene de seneste seks år er antallet af personer, der er i fleksjob, steget fra 6.000 til 50.000.
»Men andelen af virksomheder, som tager folk ind fra de svage grupper, er ikke steget. Det er altså de samme virksomheder, der gør mere for at løfte det sociale ansvar,« siger Helle Holt.
Særligt den private servicesektor kan gøre langt mere for at øge beskæftigelsen blandt personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Mange af stillingerne, for eksempel inden for rengøring eller detailhandel kræver nemlig ikke uddannelse, kun en kortere oplæringsperiode.
Bundlinien bestemmer
Spørger man virksomhederne selv, hvorfor hensigten om at indsluse flere fra de svagere grupper ikke bliver realiseret, er forklaringen, at det er for dyrt og for besværligt.
»Det, der er vigtigt, er, at rekrutteringsgrundlaget indeholder de kompetencer, som virksomheden har brug for. Min oplevelse er, at virksomhederne har et stort fokus på socialt engagement, men man er jo også nødt til at kigge på bundlinien,« siger økonomisk konsulent i Dansk Industri Tina Honoré Kongsø.