De danske håndboldkvinder hev mandag aften en vaske storsejr hjem på 31-13 mod Argentina.
Men den flotte sejr kom desværre til at stå i skyggen af, at endnu en af de kvindelige landsholdspillere blev ramt af en slem skade.
Efter blot 24 minutters spil faldt højrefløjen Maibritt Kviesgaard uheldigt ned efter en afslutning og vred rundt på knæet, så hun med det samme skreg af smerte. Det skriver Ekstra Bladet.
Hun blev herefter båret fra banen og kom ikke til at spille igen. Meget tyder på nemlig på, at truppens eneste højrefløj har fået så alvorlig en skade, at landtræner Jan Pytlick nu må overveje eventuelt at flyve en reservespiller til Brasilien, hvor VM afholdes i denne tid.
Det vil i så fald sandsynligvis enten blive Kristina Bille eller mindre sandsynligt Louise Lyksborg, der figurerer i den officielle bruttotrup på 28 spillere.
Kilde: Ekstra Bladet