De danske EU-skeptikere har fået en smule nemmere ved at sluge et eventuelt dansk ja til de eurolandes EU-pagt.
EU's præsident Herman Van Rompuy oplyser til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at Danmark kan beholde de fire forbehold, hvis der stemmes ja. Det skriver Politiken.
Muligheden for at beholde de fire forbehold er mulig fordi Herman Van Rompuy har sendt et første udkast til en ny pagt til alle EUs statsledere. Her fremgår det, at det er muligt at beholde forbeholdene for de enkelte lande.
Netop de fire forbehold, som blev indført i 1992 efter et dansk nej til Maastricht-traktaten, har været omdrejningspunktet i EU diskussionen i Folketinget.
Dansk Folkeparti har krævet en folkeafstemning, da partiet mener, at EU-pagten via bagdøren vil udvande de fire danske forbehold.
Den nye EU-pagt skal sikre mere åben, men også stram økonomisk politik internt i EU i et forsøg på at styrke den kriseramte Euro.
Kilde:Politiken
De fire danske forbehold:
- Unionsborgerskab
- Nej til tredje fase af UMØ'en (Euroen)
- Fælles forsvarssamarbejde
- Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender.