Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Methylisothiazolinone (MI) er et stærkt allergent konserveringsmiddel, som bruges i plejeprodukter og maling. Stoffet har i flere år har været kædet sammen med kraftige allergiske reaktioner - og førende danske forskere har advaret mod en eksplosivt stigende kurve af mennesker, der rammes af den til tider invaliderende allergi. I Danmark får vi ca. 1.000 nye tilfælde om året. Allergien er en livslang lidelse og bl.a. kan det være svært for allergikerne at opholde sig i rum malet med MI-holdig maling.
Selvom stoffet stadig er lovligt, har Coop derfor valgt at benytte et forsigtighedsprincip og selv fjerne stoffet i alle plejeprodukter i koncernens 1200 butikker. Coop har aldrig tilladt stoffet i egne varemærker som Änglamark, Fakta 365 Minirisk, Irmas varemærker, Coop og Xtra-varer.
Men da førende eksperter i 2014 slog fast, at produkter med MI ikke er sikre på grund af alvorlig risiko for udvikling af allergi, begyndte Coop at presse leverandører af andre varemærker til at udfase stoffet. I 2014 kunne Coop derfor melde ud, at alle plejeprodukter til babyer nu var fri for MI. I 2015 lykkedes det for Coop at få fjernet stoffet i alle plejeprodukter med langvarig hudkontakt - såkaldte 'leave-on-produkter' - som f.eks. cremer, og deodoranter og det lykkedes også Coop at fjerne MI i alle mærker i håndopvaskemidler.
Nu er det også lykkedes at få koncernens leverandører til at fjerne MI i den sidste gruppe af pleje-produkter - såkaldte rinse-off-produkter, som har kortvarig hudkontakt f.eks. shampoo og flydende håndsæber. Det er dog fortsat tilladt for producenterne af disse produkter, at anvende MI i meget små mængder, f.eks. ved at anvende en anden blanding som hedder MCI/MI, som eksperter anerkender som værende sikkert.
"I Coop har vi udpeget de 12 værste kemikalier, som findes i dagligvare-handlen og arbejder systematisk på at fjerne dem fra vores butikker. Vi kalder dem 'Det beskidte dusin'," forklarer Malene Teller Blume, der er Coops kvalitetschef for non-food og leder af Coops kemikalie-indsats.
"MI er et af de enkeltstoffer, som har den største akutte indvirkning på udvikling af livslang allergi. Forskere har udråbt stoffet til at være årsag til en reel allergieksplosion, og lovgivningen har ikke ydet beskyttelse hurtigt nok for vores kunder. Derfor er vi glade for, at vi nu er nået i mål med at nedsætte faren for udvikling MI-allergi."
Man kan læse mere om på Coops kemikalie.strategi 'Det Beskidte Dusin' på www.Coop.dk/bedrekemi
Yderligere information:
Nonfood kvalitetschef Malene Teller Blume, 5159 3134
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.