Danskernes mulighed for efterløn er en hæmsko for både fremtidig vækst og velfærd. Derfor skal efterlønnen afvikles og pengene, der spares skal bruges på at skabe luft i statsfinanserne.

"Kunsten er, at vi skal skabe balance i økonomien. En af måderne er afviklingen af efterlønnen," så klart udtrykte finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i dag baggrunden for at sløjfe efterlønnen.

På pressemødet blev finansministeriets tørre tal præsenteret, og det forventes, at afskaffelsen af efterlønnen kan holde 16 milliarder kroner i statskassen hvert år.

Claus Hjort Frederiksen frygter, at andelen af danskere, der i 2040 modtager folkepension og efterløn vil stige til 20-25 procent. På samme tid forventes det, at under halvdelen af befolkningen er i beskæftigelse.

"Danmark har to grundlæggende økonomiske udfordringer. Vi skal øge arbejdsudbuddet og den offentlige forbrugsvækst skal dæmpes," sagde finansministeren, der mener, at afviklingen af efterlønnen kan skabe op mod 90.000 flere i arbejde.

Hvis der ikke fra politisk side bliver taget ansvar, så kan efterlønsordningen betyde blodrøde tal på de offentlige finanser i fremtiden.

"Målet er at skabe balance i 2020. Uden yderlige tiltag vil gælden stige, og vi risikerer at blive ført ind i en spiral af højere rente," sagde Claus Hjort Frederiksen med henvisning til den 2020 plan for landets økonomi, som regeringen vil fremlægge i foråret.

Men trods finansministeriets regnedrenges formodning om flere i arbejde og flere penge i statskassen, så skal pengene ikke tilbage i lommerne på danskerne i form af skattelettelser.

"Det er sådan i dette land, at hvis man skal have skattelettelser, så skal de finansieres krone for krone. Det, vi her laver, skal ikke gå til skattelettelser," bedyrede finansministeren, der mener, at de penge man sparer på efterlønnen skal sikre, at danskerne får varig velfærd og en sund økonomi.