6-1 til Manchester City over Manchester United.
Det lyder måske som en joke, men ikke desto mindre var det resultatet, da de to hold mødtes søndag eftermiddag.
De lyseblå fra City kom bedst fra start, da det italienske problembarn Mario Balotelli sendte sit hold i front midt i 1. halvleg.
Efter pausen var Balotelli igen i fokus. Først fik han Johnny Evans vist ud efter en nødbremse, og få minutter efter gjorde italieneren det til 0-2.
Ydmygelsen af hjemmeholdet fortsatte kampen ud. Ganske vist fik United reduceret til 1-3 ved Darren Fletcher, men med to mål af blandt andet Edin Dzeko blev de røde sat til vægs med hele 1-6.
City fører nu Premier League med fem point ned til rivalerne fra Manchester United. Senere søndag kan Chelsea spille sig op på anden pladsen.
Det var den største City-sejr på på udebane over United siden 1925.