Rapport om hospital: "Det er ulovligt"
Citater fra Arbjedstilsynets rapport om portørernes arbejdsforhold på Herlev Hospital
Maja Korshin
- "Jeg møder op til en weekendvagt, hvor vi skulle være otte. Vi var kun tre. Senere kom yderligere to. Til at starte med blev jeg udstyret med ansvaret for to hjertestopalarmer. Det er ulovligt. Det må vi ikke, men der var ingen andre, der kunne tage dem."
Kilde: Anonym portør til Arbejdstilsynet.
- "Portørerne nævner eksempelvis, at de på operationsgangen er normeret til 8 portører, men at der ofte går en eller flere fra, hvis der er sygdom andre steder huset, så de kun er 6 medarbejdere til at klare arbejdet. De fortæller, at 'Nogle gange har én portør fem patienter, der kræver hænder til lejring, forflytning eller afspritning samtidig.' Portørerne oplyser, at det sker hver eneste dag, at en portør har en afdeling eller flere for meget, og derfor har to eller flere søgere og skal dække flere afdelingers tilkald.
Kilde: Arbejdstilsynet
- "En helt nyansat portør havde en oplevelse med en psykisk syg patient, der skulle køres fra et afsnit til et andet. Patienten var truende og sagde: 'Jeg slår dig ihjel'. Portøren var helt chokeret bagefter."
Kilde: Anonym portør til Arbejdstilsynet.