Et cigaretskod var skyld i en mindre brand lørdag middag i Nykøbing Falster.
Det oplyser Brian Midjord Petersen, som er indsatsleder ved Lolland-Falster Brandvæsen, til Folketidende.
Branden opstod, efter at en bilist smed et cigaretskod ud af vinduet.
Skoddet antændte flammer i et stykke græs og pollen.
To kvinder, som ventede på en bus i nærheden, forsøgte at stampe flammerne ud - men uden held.
- Det kan de ikke på grund af vinden, der fører gløderne videre til det næste stykke og igen videre til det næste stykke, forklarer Brian Midjord Petersen til Folketidende.
Brandvæsenet blev tilkaldt og fik slukket branden i løbet af et kvarter. Ifølge indsatslederen var den ikke så stor, men meget tæt på buske.
Også tidligere på ugen måtte Lolland-Falster Brandvæsen rykke ud til en brand i samme område.
I den forbindelse anbefalede Brian Midjord Petersen, at man tænker sig om, inden man kaster cigaretter ud af vinduet.
Der er nemlig meget tørt i Danmark, og derfor er der øget risiko for brand.
I det meste af Danmark er brandfaren høj. Det fremgår af Beredskabsstyrelsens brandfareindeks lørdag eftermiddag.
I nogle dele af landet er den meget høj. Det gælder blandt andet på Bornholm, hvor man har indført et afbrændingsforbud. Det betyder, at det ikke er tilladt at bruge apparater, der fungerer ved forbrænding - herunder svejseaggregater, ukrudtsbrændere og terrassevarmere.
Også i Odense, Nordsjælland, hovedstadsområdet, Nordjylland og Læsø er brandfaren meget høj lørdag eftermiddag.
Der er dog ikke blevet indført afbrændingsforbud i disse områder.
Siden den 24. maj er der ikke faldet regn i Danmark. Det er den længste tørkeperiode siden 2008.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.