Det blev ikke en sjov aften for landsholdsspilleren Andreas Christensen, der onsdag var en del af Borussia Mönchengladbachs tremandsforsvar i Champions League.
Det tyske hold blev sendt hjem fra udekampen mod Manchester City med et nederlag på 0-4.
Mönchengladbachs forsvar havde særligt sit hyr med den argentinske angriber Sergio Agüero, der scorede de tre første mål.
- Han er svær at stoppe. Han er klog. Vi gjorde vores bedste, men han er altid farlig, siger Andreas Christensen til TV3+.
Allerede efter ni minutter var City foran, men danskeren afviser, at tyskerne ikke var klar til kampen.
- Vi var helt klar, så det havde intet med det at gøre. I perioder spillede vi faktisk det spil, vi gerne vil. Men ellers er det ikke meget, v kan tage med fra denne kamp, siger Christensen.
Den anden dansker på holdet, Jannik Vestergaard, så hele kampen fra bænken.
Herfra kunne han skæve til Citys manager, Josep Guardiola, der har fået en perfekt start i klubben med lutter sejre, heraf fire i Premier League.
- Denne kamp var den vigtigste hidtil i sæsonen. Vi spillede virkelig, virkelig godt. Spillerne leverede på et højt niveau. Jeg er overbevist om, jeg kommer til at nyde dette år, siger Guardiola.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.