Nu melder eks-baronessen sig ind i klubben af kendte, der må høvle millioner af prisen på deres pragtpalæer for at sælge.
Caroline Fleming sætter prisen ned med tre millioner kroner på sin villa i Hellerup og forlanger nu 22 millioner kroner, skriver Boliga Kendte.
Selv gav hun 26,5 millioner kroner for huset i september 2008 - kun en måned inden boligmarkedet for alvor blev ramt af finanskrisen. Og nu står hun altså til at tabe en ganske stor sum penge på salget.
Eks-baronessens 108 år gamle ejendom er i to etager, har ni værelser og breder sig ud over et samlet areal på 261 kvm. Den ligger i det eksklusive Hambros Allé i den københavnske forstad sammen med flere af landets suverænt dyreste luksusvillaer.
Tidligere har blandt andre Bent Fabricius-Bjerre, Peter Norvig og Brian Laudrup skrællet millioner af udbudsprisen på deres boliger for at få dem solgt.
Se eks-baronessens luksus villa her
Kilde: boliga.kendte.dk