Uvenskaber og konflikter findes i stort set alle familier.
Også hos tv-baronessen Caroline Fleming.
Ifølge Se og Hør er den blonde kendis raget så uklar med sin far, at de end ikke taler sammen længere.
- De er vanvittig uvenner. Selv om det havde været oplagt for Caroline at fejre jul på Valdemars Slot, fordi hun i forvejen var der til Christiane Schaumburg-Müller og Liam O'Connors bryllup den 22. december, valgte hun at tage tilbage til London allerede den 23. december for at holde jul der, siger en kilde til Se og Hør.
Ifølge ugebladet begyndte uvenskabet mellem far og datter, da Caroline valgte at forlade manden Rory Fleming. Og det blev ikke bedre, da Caroline faldt for fodbold-bassen Nicklas Bendtner og fik barn med ham.
Bendtner var ikke ligefrem et "godt parti" i lensbaronens øjne.
Selv afviser Niels Iuel-Brockdorff, at der skulle være et dårligt forhold mellem ham og hans ældste datter.
Kilde: Se og Hør