Københavns Byret fastslår som den første retsinstans, at Omar el-Husseins angreb i København var terror. Der var tale om angreb mod ytrings- og religionsfriheden, lyder det.
Myndighederne har siden angrebene kaldt det et "terrorangreb", men den juridiske definition på terrorbegrebet er kompliceret, og ikke før nu, har en retsinstans taget stilling til spørgsmålet.
Det er sket tirsdag i Københavns Byret, hvor fire mænd er blevet frifundet for anklager om at have medvirket til Omar el-Husseins drab på den frivillige synagogevagt Dan Uzan.
Drabet skete, mindre end 12 timer efter at el-Hussein havde skudt og dræbt filmmanden Finn Nørgaard ved Kulturhuset Krudttønden. Flere politifolk blev ved begge angreb såret.
- Handlingerne kunne i kraft af deres karakter og den sammenhæng, hvori de blev begået, tilføje Danmark alvorlig skade, lød det fra retsformand Marianne Madsen under oplæsningen af kendelsen.
Allerede om eftermiddagen den 14. februar efter angrebet på Krudttønden meldte Politiets Efterretningstjeneste og den daværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), ud, at omstændighederne pegede i retning af, at der var tale om et terrorangreb.
I dagene efter angrebene blev betegnelsen "terror" mere eller mindre konsekvent brugt fra myndighedernes side. Men fra flere iagttageres side blev der stillet spørgsmålstegn ved, om Omar el-Husseins angreb kunne kaldes for "terror".
For at en forbrydelse skal kunne kaldes for terror, så skal den have mere vidtrækkende konsekvenser end som så. I korte træk skal den for eksempel kunne anses som et angreb på demokratiet eller på samfundets bærende strukturer.
Og det kunne Omar el-Husseins angreb altså ifølge Københavns Byrets kendelse. Religions- og ytringsfrihed regnes som værdier, der er helt centrale i et vestligt demokrati, og angrebene må altså anses som angreb på netop disse værdier.
/ritzau/