Der er risiko for, at budgetterne og tidsplanerne skrider på flere af landets store sygehusprojekter. Derfor er flere af byggerierne under skærpet tilsyn.
Det skriver Berlingske.
Senest er det såkaldte Nordfløjs-byggeri på Rigshospitalet kommet på Sundhedsministeriets liste over projekter, der skal holdes et særligt tilsyn med.
Det skyldes en øget risiko for, at økonomien og tidsplanen på byggeriet skrider.
Ifølge Sundhedsministeriet føres der også særligt tilsyn med det nye universitetshospital i Aarhus, sygehusbyggeriet i Gødstrup ved Herning og det nye psykiatrisygehus i Slagelse.
Og det er med god grund, pointerer professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.
- Der er ingen tvivl om, at en stor del af supersygehus-projekterne er meget udfordrede, siger han til Berlingske.
Professoren understreger dog, at det ikke nødvendigvis er dårligt med et skærpet tilsyn.
- Hvis man bare fulgte den oprindelige plan, kunne man måske, når projektet var afsluttet, konstatere, at budgettet var overskredet med 20 eller 30 procent af byggesummen.
- Nu ved man det på forhånd, og så kan man gøre noget ved det, og det er det, man har gjort. Det er jo sådan set positivt, siger han til Ritzau.
- Der, hvor vi har haft offentlige byggeskandaler, har der jo manglet den her styring, tilføjer han.
Ud over et skærpet tilsyn skal eksterne regnskabs- og byggespecialister være med til at sikre, at projekterne ikke udvikler sig til byggeskandaler.
Den stramme styring kan dog få betydning for patienterne. Regionerne vælger ofte at sænke ambitionerne for projekterne for at kunne overholde budgetterne.
Det kan blandt andet betyde, at de nye supersygehuse får færre senge end planlagt, eller at køkkenet eller investeringer i nye apparaturer bliver droppet, skriver Berlingske.
I alt arbejdes der på 16 sygehusprojekter til samlet godt 40 milliarder kroner.
/ritzau/