Mindst 65 borgere er døde, mens deres kommune var ved at afklare, om de kunne varetage et job. Det viser en aktindsigt, hvor Nordjyske Stiftstidende har fået svar fra 95 af landets 98 kommuner. Tallet rokker ved noget ganske fundamentalt i vores velfærdssamfund, mener socialforsker Iben Nørup fra Aalborg Universitet.
- De er antageligt døde af deres sygdom, for der dør ikke så mange i trafikken eller på anden vis pludseligt. Og når vi som samfund ifølge grundloven har en forpligtelse til at forsørge dem, der ikke kan forsørge sig selv, kan man diskutere rimeligheden i, at kommuner sender borgere, der er så helbredsmæssigt svage, ud i arbejdsmarkedsrettede forløb, siger Iben Nørup til NORDJYSKE.
Thisted, Mariagerfjord, Frederikshavn og Aalborg Kommuner har haft i alt otte borgere i ressourceforløb, som er afgået ved døden.
Sidste år dokumenterede Nordjyske, at en lang række af syge borgere har lægelig dokumentation for, at ressourceforløbene har gjort dem mere syge.
Formanden for landsforeningen SIND, Knud Kristensen, ser antallet af dødsfald som et udtryk for, at man sender nogen ud i ressourceforløb, som er så dårlige, at de falder fra undervejs.
- Nu tror jeg jo ikke, at folk dør af at være på ressourceforløb, men under alle omstændigheder synes jeg, at det siger noget om, at kommunerne byder folk nogle ting, som man nok ikke burde have budt dem, siger Knud Kristensen.
Ud over mindst 65 døde viser tallene bag førtidspensionsreformen ligeledes, at over 200 borgere har forladt et ressourceforløb uden at få et job og dermed står uden nogen indtægt.
- Det er en bekymrende stor andel, siger Iben Nørup.