Sagen stammer fra Greve Centervej i Greve søndag, hvor en mand ringede ind til politiet og fortalte, at hans 10-årige datter var blevet udsat for en blotter.
Det var sket ved 15-tiden ved Greve Station, hvor hun kom gående, og havde mødt en mandlig cyklist.
Da de havde passeret hinanden, kiggede hun efter ham og så, at han nu stod med åbne bukser og havde taget sin penis frem.
- Pigen fortsatte med at gå, og da hun lidt igen kiggede sig tilbage, stod manden stadig med din penis fremme. Lidt efter kom manden cyklede forbi pigen med den ene hånd i skridtet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i dag.
Pigen beskriver blotteren som:
Mand, ca. 30 år, ca. 175 cm høj, buttet af bygning, kort brunt hår, iført sort regnjakke, sorte løstsiddende cowboybukser, kørende på en grå herrecykel, medbragte to flasker vin på bagagebæreren.
Oplysninger i sagen til politiet på nummer 114.