Hundredvis af kvinder kan hvert år undgå alvorlige fødselsskader. Men på grund af nøl i det danske sundhedsvæsen, får mange kvinder ødelagt sexlivet og evnen til at kunne holde på afføringen uden grund. Det skriver Søndagsavisen
Danske fødselslæger og jordemødre har længe kendt til en norsk metode, som uden de store udgifter hvert år kunne skåne flere hundrede danske kvinder for alvorlige fødselsskader. En jordemoder på Hvidovre gennemførte allerede i 2005 med stor succes en metode, som ligner den norske. Men uden forklaring er projektet stoppet.
I Danmark får mere end tusind fødende kvinder hvert år alvorlige skader i underlivet, hvor mellemkødet brister og ringmusklen rives over - det svarer til cirka én ud af hver 25 fødende.
Det tal er markant højere end i Norge, hvor det kun er omkring én ud af 50 fødende, som får alvorlige skader.
Den norske metode går basalt set ud på at støtte mellemkødet bedre under fødslen. Og fordelene er indlysende, mener professor Pål Øian; én af forskerne bag det norske projekt.
»Jeg er overbevist om, at man vil se en kraftig reduktion i antallet af fødselsskader, hvis man indfører metoden i Danmark. Den er billig at indføre, men det kræver engagement og vilje fra ledelsen og alle fødselshjælpere på den enkelte fødeafdeling,« siger han.
Det var jordemoderen Karen West, der gennemførte forsøgene med de samme principper som i den norske metode på Hvidovre Hospital i 2005. Hun undrer sig over, at metoderne aldrig blev indført som fast praksis.
»I den måned, hvor vi havde fokus på at støtte kvindernes mellemkød under fødslerne, var der ikke en eneste alvorlig fødselsskade. Det er ikke sket før,« siger hun.
Men meget tyder på, at internt bureaukrati og manglende fokus fra ledelsens side stoppede projektet.
På Hvidovre Hospital nægter den administrerende overlæge på Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, at nøl er årsag til, metoderne endnu ikke er indført.
»Det er bestemt en god idé at bruge de gode erfaringer fra Norge herhjemme. Men vi er ikke nået dertil endnu,« siger Charlotte Wilken-Jensen.
Ifølge en ekspert i det danske sundhedsvæsen, kan der dog være andre årsager til, at de succesfulde metoder efter syv år fortsat ikke er indført - hverken på Hvidovre Hospital eller på andre af landets fødestuer.
»I det danske sundhedsvæsen møder man gerne holdningen 'jeg ved, at det, jeg gør, virker, så hvorfor skal jeg lave det om?',« angiver Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet som forklaring på, at gode erfaringer ikke spredes hurtigere.
»Men her må man sige, at hvis der er noget, der virker bedre, så er det jo det, man skal gøre,« tilføjer han og understreger, at det ofte vil være forbundet med store besparelser på længere sigt.
Kjeld Møller Pedersen siger dog samtidig, at gode erfaringer i sundhedsvæsenet spredes hurtigere end tidligere.
»Det kunne dog godt gå endnu hurtigere,« siger sundhedsøkonomen.