Guldborgsund Kommune ligger i bunden af en ny opgørelse over landets 98 kommuners evne til at få flygtninge i job.
Af de 411 flygtninge, der siden 2013 har fået ophold i kommunen, er det kun lykkedes at få 31 af dem i job, viser tal fra Udlændingeregistret.
Det svarer til 8 procent.
Alligevel er formanden for arbejdsmarkedsudvalget, Rene Christensen, der også er Dansk Folkepartis landspolitiske finansordfører, ikke bekymret.
- Det går faktisk rigtig fint, siger han.
Ifølge ham bliver der nemlig lagt alt for mange kræfter i at få flygtninge i arbejde på bekostning af de ledige danskere.
- Helt ærligt så synes jeg, at det er helt vildt, at det skulle være en særlig succes at få Muhammed i job frem for at få Peter i job, siger han.
Den tidligere V-regering indgik i marts sidste år en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter og en topartsaftale med Kommunernes Landsforening.
Formålet var at gøre kommunernes integrationsindsats mere jobrettet, og flere kommuner er godt på vej med en øget brug af virksomhedsrettede forløb som eksempelvis praktikophold til flygtninge.
Det er bare ikke vejen frem i Guldborgsund Kommune, mener Rene Christensen.
- Vi har valgt i Guldborgsund Kommune, at vi har samme tilbud til Muhammed og Fatima som til Peter og Lise. Så ingen kommer foran i køen eller får særbehandling.
- Vi har heller ikke en særlig indsats for de rødhårede, siger han.
Selv om det kniber for falstringerne, viser tal fra Danmarks Statistik for nylig, at flere flygtninge kommer i job.
Siden tredje kvartal 2015 er der er kommet 5900 flygtninge i alderen 16-64 år ud på arbejdsmarkedet.
Det er lig med en stigning på 15 procentpoint og skyldes især flygtningestrømmen til Danmark i 2014 og 2015.
Blandt de nytilkomne flygtninge er det især kvinderne, der fortsat er en udfordring med at få ind på arbejdsmarkedet.
/ritzau/